Mødereferater 2024
Der vil senere komme plancher - indsættes i Galleri --- Vi har dog teknisk bøvl lige nu.
Mogens Houman, Flyveleder og Gourmand/Gourmet? møde 7. maj 2024
Et foredrag om Flyvelederarbejdet en positiv livshistorie, krydret godt med bådeopskrifter og anekdoter.
Ca. 40 medlemmer startede dagen med en sang skabt til lejligheden, nemlig ”Kom ej du søde milde”, som blev gennemført med sprøde stemmer, og en gennemført kvalitet af en kvindestemme fra computeren. Brummerne og de stille blev også hørt momentant….
Mogens startede med at sige, at ikke eet af de 136 foredrag han havde afholdt var ens, da han hele tiden opdaterede og fornyede. Groft sagt kaldte han flyvelederne for luftens politi. Der blev sammenlignet med eksempelvis hoved indfaldsveje, som på tidspunkter bliver overbelastede. Det er det samme i luften, og man har heldigvis her muligheden for at dirigere fly op over de andre i korridorerne.
Engelsk er det internationale sprog, men det er et meget kontant og anderledes engelsk end det majestæterne taler, men det fungerer. Første sted hvor man satte flyveledere ind var i England i 1920 (Croydon). I Danmark fandt man ud af, af det nok var smart også at indføre noget tilsvarende og det gjorde man så i 1936.
I 1944 indførte man så ens regler (få var ikke med, bl.a. Tyskland som ikke var indbudt, og nok havde andre prioriteter?). I dag har ICAO, som organisationen hedder 193 lande i gruppen. Mindre lande bliver hjulpet via nabo landene (nogle til en høj pris). Landene betaler afgift for flyene over et land, og eksempelvis koster det i dag Danmark ca. 19.000 kr. pr. tur, at flyve til Gran Canaria, dvs. små 40.000 for en chartertur.
Mogens var både i Flyvevåbnet og i den civile organisation som i dag hedder Naviair, og havde også masser af sjove anekdoter om ægteskabet med en trilling fra nordenfjords (hvor man altid slutter med s i ordene) (eks. 1 drinks). De hygger med bl.a. god mad, og der var opskrifter at få, men ellers går man ind på Hjemmesiden og finder mere.
En levende og humørfyldt fortælling, krydret med masser af anekdoter omkring et spændende liv.
Ref.: Torben Jensen, 7/5-2014
Et foredrag om Flyvelederarbejdet en positiv livshistorie, krydret godt med bådeopskrifter og anekdoter.
Ca. 40 medlemmer startede dagen med en sang skabt til lejligheden, nemlig ”Kom ej du søde milde”, som blev gennemført med sprøde stemmer, og en gennemført kvalitet af en kvindestemme fra computeren. Brummerne og de stille blev også hørt momentant….
Mogens startede med at sige, at ikke eet af de 136 foredrag han havde afholdt var ens, da han hele tiden opdaterede og fornyede. Groft sagt kaldte han flyvelederne for luftens politi. Der blev sammenlignet med eksempelvis hoved indfaldsveje, som på tidspunkter bliver overbelastede. Det er det samme i luften, og man har heldigvis her muligheden for at dirigere fly op over de andre i korridorerne.
Engelsk er det internationale sprog, men det er et meget kontant og anderledes engelsk end det majestæterne taler, men det fungerer. Første sted hvor man satte flyveledere ind var i England i 1920 (Croydon). I Danmark fandt man ud af, af det nok var smart også at indføre noget tilsvarende og det gjorde man så i 1936.
I 1944 indførte man så ens regler (få var ikke med, bl.a. Tyskland som ikke var indbudt, og nok havde andre prioriteter?). I dag har ICAO, som organisationen hedder 193 lande i gruppen. Mindre lande bliver hjulpet via nabo landene (nogle til en høj pris). Landene betaler afgift for flyene over et land, og eksempelvis koster det i dag Danmark ca. 19.000 kr. pr. tur, at flyve til Gran Canaria, dvs. små 40.000 for en chartertur.
Mogens var både i Flyvevåbnet og i den civile organisation som i dag hedder Naviair, og havde også masser af sjove anekdoter om ægteskabet med en trilling fra nordenfjords (hvor man altid slutter med s i ordene) (eks. 1 drinks). De hygger med bl.a. god mad, og der var opskrifter at få, men ellers går man ind på Hjemmesiden og finder mere.
En levende og humørfyldt fortælling, krydret med masser af anekdoter omkring et spændende liv.
Ref.: Torben Jensen, 7/5-2014
Udebesøg på Fregatten Peder Skram, 30. April 2014
Godt 40 morgenduelige, ældre herrer mødtes tidligt, for at komme til Holmen for en gennemgang af fregatten i det flotte forårsvejr.
Vi måtte dele os op i hold, da pladsforholdene er udnytte meget effektivt i sådan en ”krigsmaskine”, som i øvrigt er 112 meter lang og 12 meter bred.
Vi fik en meget nøje gennemgang, og nysgerrighed og spørgelyst var stor. Samtidigt var der mulighed for motion, da vi skulle op og ned konstant (næsten lodrette lejdere), da skibet er bygget med 17 vandtætte sektioner.
Skibet er bygget på Helsingør Værft, og var i tjeneste i perioden 1966-1988. Bygget delvist med amerikanske penge (50-50). og fornuftigt nok har man brugt mange standardkomponenter som kendes fra handelsskibene. Det gør reservedele lette at få fat i overalt og priserne rimelige (her kunne DSB have lært noget). Skibet har deltaget i Nato øvelser fra nord til syd, og tit som Eskadrechefens skib, hvorfor man kan se et 1 tal på skorstenen (hvilket man har bibeholdt).
10 medlemmer fik tiltusket sig en tur i U-båden, og alle så der var livlig aktivitet omkring Dannebrog, som var ved at blive gjort klar til Årets første togt.
Ref. Torben Jensen 1/5-14.
for at redigere.
Godt 40 morgenduelige, ældre herrer mødtes tidligt, for at komme til Holmen for en gennemgang af fregatten i det flotte forårsvejr.
Vi måtte dele os op i hold, da pladsforholdene er udnytte meget effektivt i sådan en ”krigsmaskine”, som i øvrigt er 112 meter lang og 12 meter bred.
Vi fik en meget nøje gennemgang, og nysgerrighed og spørgelyst var stor. Samtidigt var der mulighed for motion, da vi skulle op og ned konstant (næsten lodrette lejdere), da skibet er bygget med 17 vandtætte sektioner.
Skibet er bygget på Helsingør Værft, og var i tjeneste i perioden 1966-1988. Bygget delvist med amerikanske penge (50-50). og fornuftigt nok har man brugt mange standardkomponenter som kendes fra handelsskibene. Det gør reservedele lette at få fat i overalt og priserne rimelige (her kunne DSB have lært noget). Skibet har deltaget i Nato øvelser fra nord til syd, og tit som Eskadrechefens skib, hvorfor man kan se et 1 tal på skorstenen (hvilket man har bibeholdt).
10 medlemmer fik tiltusket sig en tur i U-båden, og alle så der var livlig aktivitet omkring Dannebrog, som var ved at blive gjort klar til Årets første togt.
Ref. Torben Jensen 1/5-14.
for at redigere.
Summemøde 23. april 2024 uden agenda
Formanden oplyste, at der var 44 tilmeldte til dette møde - og syntes det var flot når der ikke var en agenda.
Jørgen oplyste, at mødet med NASA-damen (Mariann Albjerg) nu finder sted den 11. juni. Der vil IKKE være begrænsninger på antallet af deltagere. Hvis over 50 så finder vi et lokale - og så må mødeprisen forhøjes.
Der vil snarest blive udsendt tilmeldingsliste så der var tid til at reservere lokaler.
Vi skulle jo også synge - og uden vor Gunner havde formanden fundet en sanger fra YouTube (og referenten fik desværre ikke noteret sangen). Der var 10 vers og vi sang alle med.
En helt god løsning og flot arrangeret.
Vi havde ingen fast dagsorden; men der har tidligere været ønske om en præsentation af vores medlemmer og Leif H havde været i kontakt med 6 medlemmer der præsenterede sig.
Det var spændende at høre en nærmere præsentation af medlemmerne - og der var et ønske om, at det fortsatte på de efterfølgende summemøder. Leif H koordinerer.
Vi holdt en kort pause - som vi plejer - til kaffeopfyldning. Det var næsten umuligt at komme igang igen. Der var megen snak ved bordene - og det er jo trods alt en god ting.
Denne præsentation resulterede i, at der kom 4 yderligere foto på medlemmer til Blå Bog og 2 profilbeskrivelser. Flot og dejligt.
Formanden oplyste, at HC Danmark mangler bestyrelsesmedlemmer, it-kyndige og administrationsfolk - herunder juridisk indsigt. Se HC Danmark hjemmeside og meld dig hvis du kan hjælpe. Der er nu 44 klubber i Danmark.
Vi mødes tidligt næste tirsdag til udflugt til fregatten Peder Schram kl. 08.30 på Køge Station.
Referent Kjeld Olsen
Formanden oplyste, at der var 44 tilmeldte til dette møde - og syntes det var flot når der ikke var en agenda.
Jørgen oplyste, at mødet med NASA-damen (Mariann Albjerg) nu finder sted den 11. juni. Der vil IKKE være begrænsninger på antallet af deltagere. Hvis over 50 så finder vi et lokale - og så må mødeprisen forhøjes.
Der vil snarest blive udsendt tilmeldingsliste så der var tid til at reservere lokaler.
Vi skulle jo også synge - og uden vor Gunner havde formanden fundet en sanger fra YouTube (og referenten fik desværre ikke noteret sangen). Der var 10 vers og vi sang alle med.
En helt god løsning og flot arrangeret.
Vi havde ingen fast dagsorden; men der har tidligere været ønske om en præsentation af vores medlemmer og Leif H havde været i kontakt med 6 medlemmer der præsenterede sig.
Det var spændende at høre en nærmere præsentation af medlemmerne - og der var et ønske om, at det fortsatte på de efterfølgende summemøder. Leif H koordinerer.
Vi holdt en kort pause - som vi plejer - til kaffeopfyldning. Det var næsten umuligt at komme igang igen. Der var megen snak ved bordene - og det er jo trods alt en god ting.
Denne præsentation resulterede i, at der kom 4 yderligere foto på medlemmer til Blå Bog og 2 profilbeskrivelser. Flot og dejligt.
Formanden oplyste, at HC Danmark mangler bestyrelsesmedlemmer, it-kyndige og administrationsfolk - herunder juridisk indsigt. Se HC Danmark hjemmeside og meld dig hvis du kan hjælpe. Der er nu 44 klubber i Danmark.
Vi mødes tidligt næste tirsdag til udflugt til fregatten Peder Schram kl. 08.30 på Køge Station.
Referent Kjeld Olsen
Udemøde 16- April 2024
Besøg på Stevns Klint Experience – UNESCO Verdensarv
Vi var næsten en hel bus fuld, der kørte os til Rødvig Stevns, hvor vi skulle se og høre om det helt unikke sted, hvor de forskellige jordlag viser sporene fra den asteroide, der ramte jorden for 66 millioner år siden.
En kæmpe asteroide, der ramte jorden med en sådan kraft, at lyset ikke kom til jorden i flere måneder, på grund af det støvlag, der efterfølgende blev dannet, og udryddede halvdelen af alle arter på planeten – herunder dinosaurerne. Dette nedslag udløste store omvæltninger i jordens geografiske plader, hvor jordskælv og vulkanudbrud var voldsomme, og ændrede jorden og livet på jorden for altid.
Stevns klint viser tydeligt i jordlagene de forskellige tidsperioder og klimaforandringer fra kridttiden, fiskeler, kalk og flinteperioden.
Specielt er perioden med fiskeler aflejringerne meget interessante, der viser perioden efter asteroiden ramte jorden og støvpartikler dannede et støvlag dækkende over hele jorden. Netop dette lag er meget tydeligt og enestående på Stevns Klint. Derfor er klinten bevaringsværdig og helt unik.
Vi kom igennem en tidsrejse, der blev inspireret af meget engagerede guider, der fortalte om kæmpe mosasaurer, hajer, ammonitter og andre dyr der levede i havet, men som i dag er uddøde.
Livet på jorden skulle starte forfra.
Et meget spændende besøg, der er blevet gjort spændende for både gamle som børn. Helt klart et besøg værd.
For referat: Torben Bo Sørensen
Se ydeligere foto under billeder 2024
Besøg på Stevns Klint Experience – UNESCO Verdensarv
Vi var næsten en hel bus fuld, der kørte os til Rødvig Stevns, hvor vi skulle se og høre om det helt unikke sted, hvor de forskellige jordlag viser sporene fra den asteroide, der ramte jorden for 66 millioner år siden.
En kæmpe asteroide, der ramte jorden med en sådan kraft, at lyset ikke kom til jorden i flere måneder, på grund af det støvlag, der efterfølgende blev dannet, og udryddede halvdelen af alle arter på planeten – herunder dinosaurerne. Dette nedslag udløste store omvæltninger i jordens geografiske plader, hvor jordskælv og vulkanudbrud var voldsomme, og ændrede jorden og livet på jorden for altid.
Stevns klint viser tydeligt i jordlagene de forskellige tidsperioder og klimaforandringer fra kridttiden, fiskeler, kalk og flinteperioden.
Specielt er perioden med fiskeler aflejringerne meget interessante, der viser perioden efter asteroiden ramte jorden og støvpartikler dannede et støvlag dækkende over hele jorden. Netop dette lag er meget tydeligt og enestående på Stevns Klint. Derfor er klinten bevaringsværdig og helt unik.
Vi kom igennem en tidsrejse, der blev inspireret af meget engagerede guider, der fortalte om kæmpe mosasaurer, hajer, ammonitter og andre dyr der levede i havet, men som i dag er uddøde.
Livet på jorden skulle starte forfra.
Et meget spændende besøg, der er blevet gjort spændende for både gamle som børn. Helt klart et besøg værd.
For referat: Torben Bo Sørensen
Se ydeligere foto under billeder 2024
Referat af møde 9. april 2024. Vores Rasmus Bech:
De Olympiske Lege: Nogle få nedslag i den 128 år lange olympiske historie.
Vi startede med fællessang – Det haver så nyligen regnet
Som altid – veloplagt Rasmus
Selv cyklet 7 gange til Paris – blandt andet med ophold på Gråsten Slot i ført farvestrålende hat – et ostebord – som Dronningen kommenterede: Har De selv kreeret den hat
Selv været journalist ved 5 OL – hårdt arbejde – op kl. 6.00 og arbejde til langt ud på aftenen.
Baron Pierre de Coubertin genopfandt OL i 1896 Athen – dog uden kvinder – de kunne kun overrække blomster - første kvindelige deltagelse var i 1912
Danmarks første OL guld var i tovtrækning - kultur var på programmet –
Berlin 1936 – var det første politiske lege og samtidig også det første kæmpe byggeri
Hitler åbnede
Ragnhild Hveger – svømmer – den gyldne torpedo – 44 verdens rekorder. Desværre fik hun sympati for nazismen og deltog i 80 stævner i Tyskland. Broderen var en af de første til at melde sig som nazist SS
Prøvede senere at få lov til at komme med til OL – men udelukkes i 2år.
Forelsker sig i tysk officer og flytter til Kiel – senere til Helsingborg – de sidste år var hun meget ensom og Rasmus lovede at ringe 1 gang om måneden – som dog måtte love ikke at offentliggøre noget før efter hendes død. Efter eget ønske aske spredt ud – ud for Kronborg
Lille henrivende Inge var også med i Berlin 12 år gammel – yngste nogensinde, bronze i 200 bryst
Da de kommer tilbage fra Berlin kører Ragnhilds far toget i DK – første stop stod 30000 klar til at hylde
Inge boede i USA det meste af livet. Rasmus kontaktede Inge og fik hende til DK , hvor hun ville minde Gunner Nu – ved hans statue ved Østerbro Stadion/svømmehal. Mange svømmere var med i modstandsbevægelsen.
Jesse Owens rystede Hitler – som sort sportsmand - men tyske Luz Long som også deltog i OL og blev venner. Luz dør allerede i 43 – men Jesse bevarer venskabet med sønnen og i 2009 Berlin 2009 hyldes børnebørn fra begge 2.
Der er navngivet både gade og en skole efter Jesse – men økonomisk var livet svært for Jesse – selv om han fik en pose med 10000 dollar (ca. 1,4 mio. kr. i dagens værdi: red.)af ukendt – bl.a. måtte han senere kapløb med heste
Olympia Stadion - er et besøg værd – ikke mindst stemningen
De første OL lige efter krigen var de bedste for DK
Grethe Andersen og Tommy Troelsen måtte ikke gå gaver – for så var man professionel
Grethe vandt 18 verdens rekorder i langdistance svømning. Havde egen svømmeskole i Californien, blev meget rig, dør i Solvang 95 år i 2023. Rasmus besøgte Grethe – farverig lystig fortæller – hun var et stort navn i USA
Knud Lundberg – opfinder af Faxe Kondi – sportsmand i mange grene – sportsjournalist på Aktuelt
Bronzemedalje – forærede den til Karl Åge Hansen der havde fortjent den mere end ham.
Tyskerne så den flotte ariske lyshårede dansker og prøvede at lokke ham med i deres avls program Lebens Born – sagde bestemt fra.
Barcelona tilbød ham at blive cheflæge – men nej tak – ingen skulle bestemme over Knud.
1960 Guld Harald – alle mål i 2. div., yngste landshold debutant, OL største målscorer
Solgt Bologna – og gør dem til Italiensk mester – videre til Inter i 1967 - verdens dyreste spiller
Dyrere end Pele – som han hjalp til Europa
Eneste navngivne statue – af en sportsmand – står i Frederikshavn Arena Nord
Knud Enemark – OL Rom 1960
Måske første doping offer – dør derefter – amfetamin måske – undersøgelse hemmelige.
De 3 andre har aldrig villet sige noget
Børge Bastholm – Køge. OL- Rom – døde i flystyrt – far til Torben Bastholm
John Ørsted Køge. Guld 4 fra Køge - Tokyo 1964. Meget aktiv i Valkyrien
En lille eftersnak med Rasmus – hvor meget skal med i et referat – det her er måske for meget – datoer, navne osv. er måske ikke helt korrekte – men som Rasmus sagde – foredragsholderen virkede ædru.
Referent Carsten Schrøder.
De Olympiske Lege: Nogle få nedslag i den 128 år lange olympiske historie.
Vi startede med fællessang – Det haver så nyligen regnet
Som altid – veloplagt Rasmus
Selv cyklet 7 gange til Paris – blandt andet med ophold på Gråsten Slot i ført farvestrålende hat – et ostebord – som Dronningen kommenterede: Har De selv kreeret den hat
Selv været journalist ved 5 OL – hårdt arbejde – op kl. 6.00 og arbejde til langt ud på aftenen.
Baron Pierre de Coubertin genopfandt OL i 1896 Athen – dog uden kvinder – de kunne kun overrække blomster - første kvindelige deltagelse var i 1912
Danmarks første OL guld var i tovtrækning - kultur var på programmet –
Berlin 1936 – var det første politiske lege og samtidig også det første kæmpe byggeri
Hitler åbnede
Ragnhild Hveger – svømmer – den gyldne torpedo – 44 verdens rekorder. Desværre fik hun sympati for nazismen og deltog i 80 stævner i Tyskland. Broderen var en af de første til at melde sig som nazist SS
Prøvede senere at få lov til at komme med til OL – men udelukkes i 2år.
Forelsker sig i tysk officer og flytter til Kiel – senere til Helsingborg – de sidste år var hun meget ensom og Rasmus lovede at ringe 1 gang om måneden – som dog måtte love ikke at offentliggøre noget før efter hendes død. Efter eget ønske aske spredt ud – ud for Kronborg
Lille henrivende Inge var også med i Berlin 12 år gammel – yngste nogensinde, bronze i 200 bryst
Da de kommer tilbage fra Berlin kører Ragnhilds far toget i DK – første stop stod 30000 klar til at hylde
Inge boede i USA det meste af livet. Rasmus kontaktede Inge og fik hende til DK , hvor hun ville minde Gunner Nu – ved hans statue ved Østerbro Stadion/svømmehal. Mange svømmere var med i modstandsbevægelsen.
Jesse Owens rystede Hitler – som sort sportsmand - men tyske Luz Long som også deltog i OL og blev venner. Luz dør allerede i 43 – men Jesse bevarer venskabet med sønnen og i 2009 Berlin 2009 hyldes børnebørn fra begge 2.
Der er navngivet både gade og en skole efter Jesse – men økonomisk var livet svært for Jesse – selv om han fik en pose med 10000 dollar (ca. 1,4 mio. kr. i dagens værdi: red.)af ukendt – bl.a. måtte han senere kapløb med heste
Olympia Stadion - er et besøg værd – ikke mindst stemningen
De første OL lige efter krigen var de bedste for DK
Grethe Andersen og Tommy Troelsen måtte ikke gå gaver – for så var man professionel
Grethe vandt 18 verdens rekorder i langdistance svømning. Havde egen svømmeskole i Californien, blev meget rig, dør i Solvang 95 år i 2023. Rasmus besøgte Grethe – farverig lystig fortæller – hun var et stort navn i USA
Knud Lundberg – opfinder af Faxe Kondi – sportsmand i mange grene – sportsjournalist på Aktuelt
Bronzemedalje – forærede den til Karl Åge Hansen der havde fortjent den mere end ham.
Tyskerne så den flotte ariske lyshårede dansker og prøvede at lokke ham med i deres avls program Lebens Born – sagde bestemt fra.
Barcelona tilbød ham at blive cheflæge – men nej tak – ingen skulle bestemme over Knud.
1960 Guld Harald – alle mål i 2. div., yngste landshold debutant, OL største målscorer
Solgt Bologna – og gør dem til Italiensk mester – videre til Inter i 1967 - verdens dyreste spiller
Dyrere end Pele – som han hjalp til Europa
Eneste navngivne statue – af en sportsmand – står i Frederikshavn Arena Nord
Knud Enemark – OL Rom 1960
Måske første doping offer – dør derefter – amfetamin måske – undersøgelse hemmelige.
De 3 andre har aldrig villet sige noget
Børge Bastholm – Køge. OL- Rom – døde i flystyrt – far til Torben Bastholm
John Ørsted Køge. Guld 4 fra Køge - Tokyo 1964. Meget aktiv i Valkyrien
En lille eftersnak med Rasmus – hvor meget skal med i et referat – det her er måske for meget – datoer, navne osv. er måske ikke helt korrekte – men som Rasmus sagde – foredragsholderen virkede ædru.
Referent Carsten Schrøder.
Besøg på Arbejdermuseet 2. april 2024
Vi var 32 der genoplevede vores barndom i arbejdermuseet i Rømersgade i København. Der var flere etager og også gårdmiljø. Vi blev opdelt i 2 grupper - 1950-erne og industrialiseringen.
Referenten var i 1950-erne - hvor vi startede i cafeen hvor det var muligt at købe Richs kaffe og kiksekage. Vi fik historien om Yankee-baren der var fremstillet til de amerikanske styrker - så de følte sig lid hjemme igen.
V i gik de mange værelser/udstillinger igennem og der var udover guidens gode orienteringer også indlæg fra medlemmerne der kunne supplere guiden (som helt sikkert også blev klogere denne dag). Der er flere foto under billeder her på hjemmesiden - og det er helt nostalgisk.
I 1950-erne var der fortsat rationering og vi så mærkerne - og det var faktisk også usikkert arbejdsmæssigt. Kvinderne var typisk hjemmegående og manden "skafferen". Det ændredes dog i løbet af 50-erne; men ændrede ikke væsentligt på kvindernes hjemlige opgaver som de også skulle løse.
Vi skal huske at der i 50-erne ikke var køleskabe men var dog på indtog. TV var også i fødsels stadiet. Der er et foto der viser prisniveauet under Billeder og en timeløn var på under 4 kroner. Så et TV til 2.100 hev meget ud af budgettet. Guiden var ikke bekendt med, at man kunne leje TV med møntboks, hvor man så skulle komme mønt i for at se TV.
Vi så et typisk køkken og stue (uden TV fra 1958) og alle kunne huske de effekter der var: plastiklampen, radioen som var central, stueuret, teaktræsbordene, mandes stil og kvindens papillotter.
Bagefter var der enegang og vi oplevede selv - og som I kan se under billeder havde Stauning også en stor plads i Arbejdermuseet.
Referent Kjeld Olsen
Vi var 32 der genoplevede vores barndom i arbejdermuseet i Rømersgade i København. Der var flere etager og også gårdmiljø. Vi blev opdelt i 2 grupper - 1950-erne og industrialiseringen.
Referenten var i 1950-erne - hvor vi startede i cafeen hvor det var muligt at købe Richs kaffe og kiksekage. Vi fik historien om Yankee-baren der var fremstillet til de amerikanske styrker - så de følte sig lid hjemme igen.
V i gik de mange værelser/udstillinger igennem og der var udover guidens gode orienteringer også indlæg fra medlemmerne der kunne supplere guiden (som helt sikkert også blev klogere denne dag). Der er flere foto under billeder her på hjemmesiden - og det er helt nostalgisk.
I 1950-erne var der fortsat rationering og vi så mærkerne - og det var faktisk også usikkert arbejdsmæssigt. Kvinderne var typisk hjemmegående og manden "skafferen". Det ændredes dog i løbet af 50-erne; men ændrede ikke væsentligt på kvindernes hjemlige opgaver som de også skulle løse.
Vi skal huske at der i 50-erne ikke var køleskabe men var dog på indtog. TV var også i fødsels stadiet. Der er et foto der viser prisniveauet under Billeder og en timeløn var på under 4 kroner. Så et TV til 2.100 hev meget ud af budgettet. Guiden var ikke bekendt med, at man kunne leje TV med møntboks, hvor man så skulle komme mønt i for at se TV.
Vi så et typisk køkken og stue (uden TV fra 1958) og alle kunne huske de effekter der var: plastiklampen, radioen som var central, stueuret, teaktræsbordene, mandes stil og kvindens papillotter.
Bagefter var der enegang og vi oplevede selv - og som I kan se under billeder havde Stauning også en stor plads i Arbejdermuseet.
Referent Kjeld Olsen
Summemøde 26. marts 2024
Torben indledte møde og oplyste at der trods påskeugen var 47 fremmødte. Bestyrelsen havde talt om, hvad det var for en Hemingway Club vi var. Vi fik ved en ny bordopstilling mulighed for at drøfte det i en lille halv time - og snakken gik lystigt (også om emner der ikke lige var det aktuelle - men gav et godt socialt samvær.) Vi skulle samtidig tage stilling til den nye bordopstilling og såfremt der var nogle ideer til lokaler når vi klar vidste at der ville være væsentlig flere tilmeldinger end de 50 vi max må være (f.eks Marianne Albjerg - bedre kendt som NASA damen.)
Der var efterfølgende en glæde over den mangfoldighed der er og har været i emner til møderne. Det var faktisk også et ønske, at der ved hvert møde var en sang - og for ikke Gunner skulle blive belastet/føle sig tvunget til fremmøde kunne det være en mulighed at have melodien klar på YouTube. Der kom også et forslag om at indkøbe et antat Højskolesangbøger vi kunne bruge (evt. splejse med HC1). Det blev aftalt, at Repertoiregruppen sætter sig sammen og prøver at finde en løsning. Der var bestemt også enighed om, at sundhedscentret var vore base.
Vi skulle også huske at Hemingway Club 2 jo er en mandeklub i bedste forstand. Vi kan lide action, biler, motorcykler, ostemadder og mandesnak.
Så var der en længere snak om antallet af medlemmer og venteliste, interesse liste; men det er jo drøftet på generalforsamlingen og reelt intet nyt. Styregruppen vil tage kontakt til HC1 så vi måske kan få en HC3 - men den kan så ikke have til huse i Sundhedscentret der er fuldt optaget.
Bordopstillingen i dag var ikke optimal - men måske mere som tidligere enkeltborde i række - og for at sikre det sociale netværk udvides kunne vi jo deltagerkort ud på bordene (og selvfølgelig med skyldig hensyntagen til de medlemmer vi ved har syns- eller høre handicap). Det vil der blive arbejdet videre på.
Torben gennemgik de ovenfor viste plancher - og supplerede med at sige, at vores historie jo er på vores hjemmeside hvor alle referater var lagt ind. Det var her vores DNA og aktiviteter var forankret. Torben efterlyste yderligere referenter - og det var ikke nok at snakke om det. Vi skulle have flere og ikke bare sidde på hænderne. Carsten Schrøder tilbød sig, men fremhævede, at han ikke havde erfaring heri; men ville give et nap. En stor tak fra denne referent i dag. MEN VI KAN GODT BRUGE 1 ELLER 2 MERE SÅ BELASTNINGEN FALDER
Referent Kjeld Olsen
Der var efterfølgende en glæde over den mangfoldighed der er og har været i emner til møderne. Det var faktisk også et ønske, at der ved hvert møde var en sang - og for ikke Gunner skulle blive belastet/føle sig tvunget til fremmøde kunne det være en mulighed at have melodien klar på YouTube. Der kom også et forslag om at indkøbe et antat Højskolesangbøger vi kunne bruge (evt. splejse med HC1). Det blev aftalt, at Repertoiregruppen sætter sig sammen og prøver at finde en løsning. Der var bestemt også enighed om, at sundhedscentret var vore base.
Vi skulle også huske at Hemingway Club 2 jo er en mandeklub i bedste forstand. Vi kan lide action, biler, motorcykler, ostemadder og mandesnak.
Så var der en længere snak om antallet af medlemmer og venteliste, interesse liste; men det er jo drøftet på generalforsamlingen og reelt intet nyt. Styregruppen vil tage kontakt til HC1 så vi måske kan få en HC3 - men den kan så ikke have til huse i Sundhedscentret der er fuldt optaget.
Bordopstillingen i dag var ikke optimal - men måske mere som tidligere enkeltborde i række - og for at sikre det sociale netværk udvides kunne vi jo deltagerkort ud på bordene (og selvfølgelig med skyldig hensyntagen til de medlemmer vi ved har syns- eller høre handicap). Det vil der blive arbejdet videre på.
Torben gennemgik de ovenfor viste plancher - og supplerede med at sige, at vores historie jo er på vores hjemmeside hvor alle referater var lagt ind. Det var her vores DNA og aktiviteter var forankret. Torben efterlyste yderligere referenter - og det var ikke nok at snakke om det. Vi skulle have flere og ikke bare sidde på hænderne. Carsten Schrøder tilbød sig, men fremhævede, at han ikke havde erfaring heri; men ville give et nap. En stor tak fra denne referent i dag. MEN VI KAN GODT BRUGE 1 ELLER 2 MERE SÅ BELASTNINGEN FALDER
Referent Kjeld Olsen
Generalforsamling 19. marts 2024 RIB House
Referat fra generalforsamlingen og bilag er udsendt til alle medlemmer og gengives ikke her.
Fremmødet var stort - og her et par foto af den afgående formand Gunner Thor Nielsen som fik stående ovasion for sin indsats. Ny formand er Torben Bo Sørensen.
Fremmødet var stort - og her et par foto af den afgående formand Gunner Thor Nielsen som fik stående ovasion for sin indsats. Ny formand er Torben Bo Sørensen.
"Referat af møde 12 marts 2024.
Vi skulle høre Sven Kolstrup fortælle om Kunstig Intelligens chatbots.
Foredragsholder havde dog noteret en anden dato - så vi måtte klare os selv!
Igen var der også venteliste - ærgerligt!! (referentens opfattelse).
Et medlem forsøgte via sin profil på TV2 Play at afspille udsendelse "AI en fremmed i familien" - men trods ihærdige forsøg (også med hot-spot) lykkedes det ikke. Nå pyt - det havde været ulovligt alligevel.
Men dagens utroligt humoristiske indslag kom fra Rasmus (der 9. april fortæller om OL her i kubben). Rasmus kom med nogle gode oplevelser fra OL i Moskva hvor han var udsendt fra Politikens Hus (sammen med Ekstra Bladet som også er en del af huset) men der indsneg sig også andre sjove oplevelser med andre journalister.
Vi lå flade af grin over de små og sjove oplevelser der blev fortalt - og Rasmus havde også gestikulationen med sig og viste hvordan man bl.a. gik som tjener og andre figurer.
Referenten vil ikke gengive nogle af historierne - da referenten jo ikke ved om disse gentages i et eller andet omfang til foredraget i april. (vi der har hørt det vil gerne høre igen - det er helt sikkert).
Da vi jo ikke havde prøvet at være uforberedt drak vi vores kaffe/brød og så var der fri leg fra ca. 10.30
Referent Kjeld Olsen
Vi skulle høre Sven Kolstrup fortælle om Kunstig Intelligens chatbots.
Foredragsholder havde dog noteret en anden dato - så vi måtte klare os selv!
Igen var der også venteliste - ærgerligt!! (referentens opfattelse).
Et medlem forsøgte via sin profil på TV2 Play at afspille udsendelse "AI en fremmed i familien" - men trods ihærdige forsøg (også med hot-spot) lykkedes det ikke. Nå pyt - det havde været ulovligt alligevel.
Men dagens utroligt humoristiske indslag kom fra Rasmus (der 9. april fortæller om OL her i kubben). Rasmus kom med nogle gode oplevelser fra OL i Moskva hvor han var udsendt fra Politikens Hus (sammen med Ekstra Bladet som også er en del af huset) men der indsneg sig også andre sjove oplevelser med andre journalister.
Vi lå flade af grin over de små og sjove oplevelser der blev fortalt - og Rasmus havde også gestikulationen med sig og viste hvordan man bl.a. gik som tjener og andre figurer.
Referenten vil ikke gengive nogle af historierne - da referenten jo ikke ved om disse gentages i et eller andet omfang til foredraget i april. (vi der har hørt det vil gerne høre igen - det er helt sikkert).
Da vi jo ikke havde prøvet at være uforberedt drak vi vores kaffe/brød og så var der fri leg fra ca. 10.30
Referent Kjeld Olsen
Landskabsarkitekt Ina Holleufer Jaller, projektleder for Køge Dige fortæller om Køge Dige.
(powerPoint slides finder du under "BILLEDER")
Ina kom og fortalte om projektet med digerne i Køge. Et projekt der første gang blev søsat i 2014, men først i 2018 blev der sat penge og ressourcer af til at iværksætte projektet.
Ina har stor erfaring og arbejdet med forskellige projekter i Køge Kommune i 17 år.
Hun gav os en hurtig introduktion til baggrunden for projektet, med oversvømmelser og beskyttelse af Køge by og de kystnære områder. Hvordan kan vi beskytte os mod oversvømmelserne og hvordan og hvor kan der blive etableret et dige.
Projektet tager udgangspunkt i vandet, der kommer ind fra havet, men dog også de hensyn, der er til beskyttelse ifm. oversvømmede åer og vand fra baglandet.
Hurtigt blev det klart at der var behov for flere forskellige diger. De traditionelle diger, der etableres som en vold, bygget op med en kærne og skrænter på begge sider. Disse er gode, da de kan beplantes og de kan passeres ved stier, der går hen over digerne. Men de kan ikke etableres alle steder. Andre steder er der halve diger, der lægges op til et højere terræn f.eks. en vej eller anden etablering. Der er også steder i den indre by, hvor det bliver nødvendigt at bygge højvandsmure. Disse etableres på steder, hvor der allerede ligger bygninger, og der foregår en trafikering til og fra området. En noget sværere tilgang, da der er behov for at åbninger i diget, så til og frakørsel bliver gjort mulig. Der gælder specielt ved havnen og marinaen. Og så er der højvandsporte, der kan åbne og lukke efter behov. Bl.a. i inderhavnen slipset.
Mange tanker er gjort for at imødegå fredninger og finde praktiske og økonomisk forsvarlige løsninger for borgerne.
Fredningerne er en stor udfordring, da EU har en naturfredningslov 2000, der har til formål at beskytte natur i EU. I Køge kommune findes der fredninger i den nordlige del ved lagunen op mod Solrød Strand. For at få mulighed til at ændre den eksisterende fauna med et dige, skal der søges om tilstand, og erfaringen fra andre steder og lande siger det tager 7-8 år med sagsbehandling i EU, og så ender det alligevel med et afslag.
Så andre alternativer bliver vendt grundigt.
Med den nuværende projektplan skal projektet og den efterfølgende etablering være klargjort ultimo 2026.
Og hvem skal så betale?
Beregningerne viser en udgift på tdkr. 150.000 , der etableres som et lån på 25 år med garanti fra Køge Kommune. Alle direkte og indirekte berørte lodsejere bliver opkrævet et bidrag ift. ejendomsvurderingerne og hvilken risikozone de tilhører. Så der er rigtig mange involverede.
Administreringen skal foretaget ved et nyoprettet digelaug, hvor alle involverede lodsejere er fødte medlemmer. Dige lauget får overdraget diget til administrering af både vedligehold og finansiering med opkrævning mv. Der er som udgangspunkt 7.500 fødte medlemmer i digelauget.
Et virkelig aktuelt og interessant indlæg af Ina, som vi fremover nok skal høre mere om.
Tak til Ina, og det er muligt der kommer en opdateret version II når vi kommer et år nærmere!
For referat: Torben Sørensen
(powerPoint slides finder du under "BILLEDER")
Ina kom og fortalte om projektet med digerne i Køge. Et projekt der første gang blev søsat i 2014, men først i 2018 blev der sat penge og ressourcer af til at iværksætte projektet.
Ina har stor erfaring og arbejdet med forskellige projekter i Køge Kommune i 17 år.
Hun gav os en hurtig introduktion til baggrunden for projektet, med oversvømmelser og beskyttelse af Køge by og de kystnære områder. Hvordan kan vi beskytte os mod oversvømmelserne og hvordan og hvor kan der blive etableret et dige.
Projektet tager udgangspunkt i vandet, der kommer ind fra havet, men dog også de hensyn, der er til beskyttelse ifm. oversvømmede åer og vand fra baglandet.
Hurtigt blev det klart at der var behov for flere forskellige diger. De traditionelle diger, der etableres som en vold, bygget op med en kærne og skrænter på begge sider. Disse er gode, da de kan beplantes og de kan passeres ved stier, der går hen over digerne. Men de kan ikke etableres alle steder. Andre steder er der halve diger, der lægges op til et højere terræn f.eks. en vej eller anden etablering. Der er også steder i den indre by, hvor det bliver nødvendigt at bygge højvandsmure. Disse etableres på steder, hvor der allerede ligger bygninger, og der foregår en trafikering til og fra området. En noget sværere tilgang, da der er behov for at åbninger i diget, så til og frakørsel bliver gjort mulig. Der gælder specielt ved havnen og marinaen. Og så er der højvandsporte, der kan åbne og lukke efter behov. Bl.a. i inderhavnen slipset.
Mange tanker er gjort for at imødegå fredninger og finde praktiske og økonomisk forsvarlige løsninger for borgerne.
Fredningerne er en stor udfordring, da EU har en naturfredningslov 2000, der har til formål at beskytte natur i EU. I Køge kommune findes der fredninger i den nordlige del ved lagunen op mod Solrød Strand. For at få mulighed til at ændre den eksisterende fauna med et dige, skal der søges om tilstand, og erfaringen fra andre steder og lande siger det tager 7-8 år med sagsbehandling i EU, og så ender det alligevel med et afslag.
Så andre alternativer bliver vendt grundigt.
Med den nuværende projektplan skal projektet og den efterfølgende etablering være klargjort ultimo 2026.
Og hvem skal så betale?
Beregningerne viser en udgift på tdkr. 150.000 , der etableres som et lån på 25 år med garanti fra Køge Kommune. Alle direkte og indirekte berørte lodsejere bliver opkrævet et bidrag ift. ejendomsvurderingerne og hvilken risikozone de tilhører. Så der er rigtig mange involverede.
Administreringen skal foretaget ved et nyoprettet digelaug, hvor alle involverede lodsejere er fødte medlemmer. Dige lauget får overdraget diget til administrering af både vedligehold og finansiering med opkrævning mv. Der er som udgangspunkt 7.500 fødte medlemmer i digelauget.
Et virkelig aktuelt og interessant indlæg af Ina, som vi fremover nok skal høre mere om.
Tak til Ina, og det er muligt der kommer en opdateret version II når vi kommer et år nærmere!
For referat: Torben Sørensen
De danske cykelkoryfæer Jesper Worre og Brian Holm
Den 27. februar 2024 havde båre Jesper Worre og Brian Holm taget fri fra deres cykelløbs-kommentering på Eurosport, for at aflægge os et besøg i Køge.
Det blev et indlæg med store anekdoter og enkelte faktaer.
Med stor indlevelse gik de hinanden lidt på klingen, da de skulle fortælle om sine største bedrifter.
Jesper Worre ynder at kunne sige, at alle der har vundet en etape i en Grand Tour må rejse sig! Det gjorde Jesper i Spanien rundt.
Brian mente at den største sejr var da han vandt DM som junior. – Det var det løb og denne sejr, der fik Brian til at tro på at han kunne blive en god cykelrytter.
Brian havde lange svar på spørgsmål, og da de ikke var kedelige, og godt suppleret at Jesper, blev det hele meget underholdende. Som Amager dreng voksede Brian op under sparsomme vilkår, men der var alligevel mange forsøg i andre sportsgrene. Det blev ikke den spore succes. Han mente at han nok alligevel var bedst til dart og billard indtil han begyndte at cykle, og da Leif Mortensen blev tilknyttet cykelklubben på Amager, blev gnisten tændt. -Endelig var der noget han kunne lide og synes han var god til. Og så begyndte han også at træne!
Jesper fortalte om sin italienske træner, der testede hans evner til at blive en rigtig god cykelrytter. Inviterede Jespers kæreste med til cykelløb og lod dem sove på samme værelse. Hvis han ikke kunne præstere næste dag til cykelløbet, blev han aldrig en rigtig cykelrytter. Jesper klarede det rigtig fint.
Som Brian sagde, var det opfattelsen, at den perfekte cykelrytter skulle blive boende hjemme til de blev midt i trediverne og koncentrere sig om at køre på cykel. Siden kunne de finde en kæreste og skaffe sig en familie.
Vi kom ind på fænomenet Jonas Vingegaard. Der havde en meget langsom og sen udvikling. Han kørte med de ’gamle’ i Thy Cykelklub og var bestemt ikke nogen god cykelrytter. Men i Thy blæser det meget og vejret er hårdt. Jonas lærte at sidde aerodynamisk, passe på sig selv og følge med i træningsfeltet med de gamle. Siden kom han til Coloquick – et firma, der leverer teknologiske maskiner til landbruget og specifikt til malkekøer. Efter en svær periode begyndte det at lysne. Her fandt man ud af, at Jonas var god, når der skulle køres opad. Der blev lavet nogle tests og her var Jonas’s resultater ud over det normale. Han havde en meget stor lungekapacitet og iltoptagelse.
Så enestående at træningsresultaterne blev præsenteret for Jumbo Visma, der også synes det var meget interessant, og skrev en kontrakt med ham. – Resten er historien vi kender.
Brian Holm havde ikke set denne udvikling komme. Kunne huske at han som sportsdirektør havde et stærkt Quick Step hold med i Polen rundt, og ’gud hjælpe mig’ om ikke Jonas vandt en etape og førertrøjen. Et at de første cykelløb Jonas kørte for Jumbo Visma. Brian Holm blev mere rolig igen, da Jonas mistede førertrøjen på næste dags etape. – Og sådan blev Jonas ved med at overraske de ’garvede sportsdirektører’
Brian fortalte om hans erfaringer med at køre samme med Østtyskerne på T.Mobile. De stolede ikke på nogen og ville bare køre mange kilometer hver dag. Man skulle gerne køre 50.000 trænings kilometer om året. Imens danskerne fra holdet, Bjarne Riis og Brian Holm stoppede halvvejs og fik sig en kop kaffe og måske en lille kage, fortsatte østtyskerne med at køre donuts på parkeringspladsen eller rundt i området mens de ventede på dem. De skulle ikke af cyklen.
Vi fik moret os og der blev stillet mange spørgsmål, der tålmodigt blev besvaret med både Jespers noget kortere og Brians lange svar.
Vi fik historier om mange af de andre danske cykelryttere og om VM samt det kommende OL.
Et at de nuværende største danske talenter er Mathias Skelmose, der bliver fulgt meget tæt og har store forventninger på sig. – Også en Amagerdreng!
Tror alle cykelinteresserede medlemmer havde nogle rigtig gode timer i godt selskab.
Herfra skal der gives en stor tak til Rasmus Bech, der har kontakten til Jesper og Brian og muliggjort dette indlæg.
For referat: Torben Bo Sørensen
Den 27. februar 2024 havde båre Jesper Worre og Brian Holm taget fri fra deres cykelløbs-kommentering på Eurosport, for at aflægge os et besøg i Køge.
Det blev et indlæg med store anekdoter og enkelte faktaer.
Med stor indlevelse gik de hinanden lidt på klingen, da de skulle fortælle om sine største bedrifter.
Jesper Worre ynder at kunne sige, at alle der har vundet en etape i en Grand Tour må rejse sig! Det gjorde Jesper i Spanien rundt.
Brian mente at den største sejr var da han vandt DM som junior. – Det var det løb og denne sejr, der fik Brian til at tro på at han kunne blive en god cykelrytter.
Brian havde lange svar på spørgsmål, og da de ikke var kedelige, og godt suppleret at Jesper, blev det hele meget underholdende. Som Amager dreng voksede Brian op under sparsomme vilkår, men der var alligevel mange forsøg i andre sportsgrene. Det blev ikke den spore succes. Han mente at han nok alligevel var bedst til dart og billard indtil han begyndte at cykle, og da Leif Mortensen blev tilknyttet cykelklubben på Amager, blev gnisten tændt. -Endelig var der noget han kunne lide og synes han var god til. Og så begyndte han også at træne!
Jesper fortalte om sin italienske træner, der testede hans evner til at blive en rigtig god cykelrytter. Inviterede Jespers kæreste med til cykelløb og lod dem sove på samme værelse. Hvis han ikke kunne præstere næste dag til cykelløbet, blev han aldrig en rigtig cykelrytter. Jesper klarede det rigtig fint.
Som Brian sagde, var det opfattelsen, at den perfekte cykelrytter skulle blive boende hjemme til de blev midt i trediverne og koncentrere sig om at køre på cykel. Siden kunne de finde en kæreste og skaffe sig en familie.
Vi kom ind på fænomenet Jonas Vingegaard. Der havde en meget langsom og sen udvikling. Han kørte med de ’gamle’ i Thy Cykelklub og var bestemt ikke nogen god cykelrytter. Men i Thy blæser det meget og vejret er hårdt. Jonas lærte at sidde aerodynamisk, passe på sig selv og følge med i træningsfeltet med de gamle. Siden kom han til Coloquick – et firma, der leverer teknologiske maskiner til landbruget og specifikt til malkekøer. Efter en svær periode begyndte det at lysne. Her fandt man ud af, at Jonas var god, når der skulle køres opad. Der blev lavet nogle tests og her var Jonas’s resultater ud over det normale. Han havde en meget stor lungekapacitet og iltoptagelse.
Så enestående at træningsresultaterne blev præsenteret for Jumbo Visma, der også synes det var meget interessant, og skrev en kontrakt med ham. – Resten er historien vi kender.
Brian Holm havde ikke set denne udvikling komme. Kunne huske at han som sportsdirektør havde et stærkt Quick Step hold med i Polen rundt, og ’gud hjælpe mig’ om ikke Jonas vandt en etape og førertrøjen. Et at de første cykelløb Jonas kørte for Jumbo Visma. Brian Holm blev mere rolig igen, da Jonas mistede førertrøjen på næste dags etape. – Og sådan blev Jonas ved med at overraske de ’garvede sportsdirektører’
Brian fortalte om hans erfaringer med at køre samme med Østtyskerne på T.Mobile. De stolede ikke på nogen og ville bare køre mange kilometer hver dag. Man skulle gerne køre 50.000 trænings kilometer om året. Imens danskerne fra holdet, Bjarne Riis og Brian Holm stoppede halvvejs og fik sig en kop kaffe og måske en lille kage, fortsatte østtyskerne med at køre donuts på parkeringspladsen eller rundt i området mens de ventede på dem. De skulle ikke af cyklen.
Vi fik moret os og der blev stillet mange spørgsmål, der tålmodigt blev besvaret med både Jespers noget kortere og Brians lange svar.
Vi fik historier om mange af de andre danske cykelryttere og om VM samt det kommende OL.
Et at de nuværende største danske talenter er Mathias Skelmose, der bliver fulgt meget tæt og har store forventninger på sig. – Også en Amagerdreng!
Tror alle cykelinteresserede medlemmer havde nogle rigtig gode timer i godt selskab.
Herfra skal der gives en stor tak til Rasmus Bech, der har kontakten til Jesper og Brian og muliggjort dette indlæg.
For referat: Torben Bo Sørensen
Besøg i Roskilde Domkirke
Den 20. februar 2024. En dejlig solskinsdag mødtes vi 43 Hemingway’r på Køge Station for at tage
toget til Roskilde. Vi skulle se Domkirken!
En hyggelig snak og dejlig gåtur fra stationen til kirken i Roskilde, gjorde at vi kom friske og
forventningsfulde til kirken, hvor vores guider tog imod os. Efter udlevering af headsæt og
opdeling i 2 grupper gik guiderne i gang med at fortælle den ene drabelige historie efter den
anden.
Roskilde Domkirke er Danmarks kongelige gravkirke, og en levende sognekirke. Domkirken er
udpeget af UNESCO som umistelig kulturarv.
Vi fik historien om Harald Blåtand, der byggede den første kirke i Roskilde omkring år 950. Det var
en trækirke da man dengang ikke havde lært at bygge i sten og tegl. Omkring 100 år senere blev
der bygget en ny kirke; men denne gang i frådsten og på samme sted som trækirken. Og hvor den
nuværende teglstenskirke ligger.
Domkirken blev opført omkring år 1200 og var Nordens første gotiske bygningsværk. Spidse buer,
loftshvælvinger og udvendige stræbepiller. En arkitektonisk nyskabelse, der skabte et lyst og
højloftet kirkerum med store vinduer.
40 konger og dronninger menes stedt til hvile i kirken, og i alt er der mindst 1000 grave i kirken.
Der blev virkelig fortalt om alle mulige gravminder, gravstenene i gulvet og kirkebænkene.
Kalkmalerier og orglet, der bærer Frederik 3’s monogram. Der var udsmykninger af våbenskjolde,
der ud over Frederik 3 og dronning Sophie Amalies, viser hvem der donerede penge til orglets
ombygning. Der er så meget udsmykning og mange ornamenter på orglet, at det er et helt studie i
sig selv.
Vi kom forbi altertavlen, der er fremstillet i Antwerpen ca. 1560. En fornem renæssancetavle af
egetræ, der viser Jesu fødsel, død og genopstandelse samt Jesu gerninger. Det hedder sig, at da
skibet fra Antwerpen rundede Helsingør, og skulle betale skat, var der stor uenighed om værdien
af tavlen. Kaptajnen synes ikke det havde nogen værdi og tolderne mente noget andet med
baggrund i alt det guld, der var på tavlen. Det sluttede med, at regel 2 trådte i kraft, at kunne man
ikke blive enig, måtte opkræverne købe godset til den værdi kaptajnen mente godset havde. Nok
ikke en god forretning for kaptajnen!
Alle konger og dronningers gravkamre blev besøgt, og historierne om slægterne og de familiære
forviklinger kunne være svære at holde styr på. Vores guider kunne historierne, og yndede at
fortælle om intriger, død, druk og hævngerrighed. – Og de var dygtige til deres stof!
Godt igennem de mange kamre, så vi også dronning Margrethe 2s gravkammer, der allerede er
forberedt, men tildækket. Der er en lille miniatureudgave at kisten og hvordan den kommer til at
stå med dronningen begravet. Allerede nu kan vi konstatere at Prins Henrik ikke ville begraves i
kirken, så det bliver ikke helt som indikeret.
Godt fyldt op med slægtshistorier og årstal gik turen tilbage mod toget og en god hyggesnak til vi
nåede Køge. En dejlig dag i godt selskab.
For referat: Torben Sørensen
Referat af TEMA dag den 13. februar 2024
Vi var 44 deltagere til dagens tema-møde, hvor emnet var socialt samvær, snak og en orientering om Hemingway Club Danmark – og os.
Vi startede med en sang fra repertoiregruppen – som Gunner sagde var ”hugget” fra en HC torsdags club, så når der stod torsdag, skulle vi synge tirsdag. Det var helt ok - og en god sang.
Da der var mange nye medlemmer orienterede Torben Bo om ”fødslen” af Hemingway Clubberne og oplyste, at der oprindelig var tale om opstart i Ordrup i 2012 – en klub for ældre mænd med det formål at bekæmpe ensomhed. Selvom der blev givet statstilskud, blev det en fiasko – for hvem ville være med i en Club for ældre selvhjulpne mænd!!!!
Der var så ildsjæle der begyndte at gentænke – og de fandt på navnet Hemingway Club – alene fordi det skulle vise maskulinitet, eventyrlyst og nysgerrighed. Og så blev det en succes. Så hvem siger ”brand” ikke betyder noget. Hemingway Club startede så reelt i 2013 og der er nu 40 HC i Danmark. Nordjylland er som det eneste ikke repræsenteret.
Torben orienterede om hvilke regler (charter/kontrakt) der skal overholdes for at være med i Hemingway Club netværket. Det charter sætter vi op på hjemmesiden senere så alle kender det.
HC Koege2 overholder det selvfølgelig.
Hemingway Club Danmark er en understøttende paraply over alle HC-ere og hjælper nye HC-ere i opstart mv. og er også et netværk for klynger af HC-ere i nærområdet.
Referenten henviser til Hemingway Club® | Socialt netværk for voksne mænd i alderen 60+ og du kan med god gavn se hvad de andre HC-ere beskæftiger sig med – og måske få inspiration til kommende emner/foredrag vil kan tage op i vores HC (og giv gerne Jørgen Friis en mail).
Besøg også vores egen hjemmeside HEMINGWAY CLUB 2 KØGE - hvem er vi (hckoege2.com) hvor du på visse sider skal bruge dit modtagne password. Det er for at overholde de såkaldte GDPR regler om beskyttelse af vores personlige oplysninger. Hvis du har glemt det så sig det på førstkommende møde.
Referent Kjeld Olsen
Vi var 44 deltagere til dagens tema-møde, hvor emnet var socialt samvær, snak og en orientering om Hemingway Club Danmark – og os.
Vi startede med en sang fra repertoiregruppen – som Gunner sagde var ”hugget” fra en HC torsdags club, så når der stod torsdag, skulle vi synge tirsdag. Det var helt ok - og en god sang.
Da der var mange nye medlemmer orienterede Torben Bo om ”fødslen” af Hemingway Clubberne og oplyste, at der oprindelig var tale om opstart i Ordrup i 2012 – en klub for ældre mænd med det formål at bekæmpe ensomhed. Selvom der blev givet statstilskud, blev det en fiasko – for hvem ville være med i en Club for ældre selvhjulpne mænd!!!!
Der var så ildsjæle der begyndte at gentænke – og de fandt på navnet Hemingway Club – alene fordi det skulle vise maskulinitet, eventyrlyst og nysgerrighed. Og så blev det en succes. Så hvem siger ”brand” ikke betyder noget. Hemingway Club startede så reelt i 2013 og der er nu 40 HC i Danmark. Nordjylland er som det eneste ikke repræsenteret.
Torben orienterede om hvilke regler (charter/kontrakt) der skal overholdes for at være med i Hemingway Club netværket. Det charter sætter vi op på hjemmesiden senere så alle kender det.
HC Koege2 overholder det selvfølgelig.
Hemingway Club Danmark er en understøttende paraply over alle HC-ere og hjælper nye HC-ere i opstart mv. og er også et netværk for klynger af HC-ere i nærområdet.
Referenten henviser til Hemingway Club® | Socialt netværk for voksne mænd i alderen 60+ og du kan med god gavn se hvad de andre HC-ere beskæftiger sig med – og måske få inspiration til kommende emner/foredrag vil kan tage op i vores HC (og giv gerne Jørgen Friis en mail).
Besøg også vores egen hjemmeside HEMINGWAY CLUB 2 KØGE - hvem er vi (hckoege2.com) hvor du på visse sider skal bruge dit modtagne password. Det er for at overholde de såkaldte GDPR regler om beskyttelse af vores personlige oplysninger. Hvis du har glemt det så sig det på førstkommende møde.
Referent Kjeld Olsen
Referat af møde den 6. februar 2024
For og imod elbiler ved Søren W. Rasmussen, FDM Motor.
Søren præsenterede sig selv og oplyste, at han siden 1990 for FDM – har testet ca. 120 biler om året som blev beskrevet i Motor og mente han havde erfaring. Var med i en gruppe der vælger ”car of the year” – og det vælges i februar i Geneve. Var også blevet præsident for gruppen og det giver gode muligheder for at se fabrikkerne indefra og se udviklingen som kommer om 5 – 10 år.
Oplyste at FDM nu havde det største antal medlemmer nogensinde – og tilgangen svarede til 50-erne hvor man begyndte at få benzinbiler. Her er der et skifte til el-biler som FDM også skriver meget om, og hvor der mangler viden.
Markedet er under forandring – og i 2023 var 36 % af nye biler el, 10% hybrid og herudover 65% af brugte importerede biler eller ca. 25 t biler. Reelt er vi over 50% af alle biler der er el/hybrid. Norge har 94% i el-bil salg.
Andre lande er bagud ift. norden – men det skyldes primært at der ikke er afgifter på biler som i DK. Her er det markedskræfterne der bestemmer. I DK er biler under 450tkr afgiftsfrie – så du får bil for alle pengene, modsat fossile biler. En fossilbil til ca. 450 tkr. er kun ren bil for 200 tkr.
Nogle bilmærker stopper med at producere fossilbiler og overgår til el-biler fra 2026 og frem. Fra 2033 er alle el-biler (EU-krav).
Der kommer mange mærker nu – kineserne kommer og der er pt 83 ansøgninger. Kina vil ikke sælge billigere men bilerne skal bare være bedre. Kineserne fører på el-teknologien og batterier. EU er påbegyndt produktion af batterier, og udviklingen går stærkt. En tommelfingerregel er at teknologien fordobles hvert 7. år.
Rust beskyttelse anbefales af FDM – der er ikke megen erfaring, men det anbefales.
Rækkevidden er meget forskellig. Tesla længst fremme og kan køre 550 km på fuld opladning. Er der campingvogn med så er det ca. halvdelen. FDM har lavet test ved kørsel. Tager en familie af sted på fyldt batteri om morgenen og op af formiddagen gerne vil have en kop kaffe/toiletbesøg og tanker op i en halv time (ikke nødvendigvis fyldt batteri) og kører så videre og først på eftermiddagen frokost og opladning også i 30 min og derefter kører til batteriet er helt fladt. Ja så når man 1.000 km og det er mere end man kan køre på en dag. Så rækkevidde er ikke et problem.
78% oplader hjemme, 19% offentlig, 3% langtur. Hjemme kan du oplade med op til 11kWh og på lade standere helt op til 150 kWh. Et batteri har ca. mellem 80 – 100 kWh. Kørsel på 1 liter benzin er cva 15 km og kørsel på 1 kWh er 5 km. Så lader du op til 1,5 kr. kWh om natten betaler du 4,50 kr. for kørsel som svarer til 1 liter benzin.
Rækkevidde er afhængig af mange forhold. Varme i bilen tages fra batteri, hvorimod i fossilbiler er varmen overskudsvarme og ”koster” ingenting i km regnskabet. Frost betyder også noget. Batteri skal varmes op og bruger fra batteriet.
Undervejs blev der stillet spørgsmål – også om forsyningssikkerhed, batterityper og holdbarhed, lade standere og kapacitet og meget mere.
Plancher indsættes under billeder når vi får den fra Søren. Der var store klapsalver til en veloplagt foredragsholder der vitterlig godt vidste hvad han talte om.
Referent Kjeld Olsen
For og imod elbiler ved Søren W. Rasmussen, FDM Motor.
Søren præsenterede sig selv og oplyste, at han siden 1990 for FDM – har testet ca. 120 biler om året som blev beskrevet i Motor og mente han havde erfaring. Var med i en gruppe der vælger ”car of the year” – og det vælges i februar i Geneve. Var også blevet præsident for gruppen og det giver gode muligheder for at se fabrikkerne indefra og se udviklingen som kommer om 5 – 10 år.
Oplyste at FDM nu havde det største antal medlemmer nogensinde – og tilgangen svarede til 50-erne hvor man begyndte at få benzinbiler. Her er der et skifte til el-biler som FDM også skriver meget om, og hvor der mangler viden.
Markedet er under forandring – og i 2023 var 36 % af nye biler el, 10% hybrid og herudover 65% af brugte importerede biler eller ca. 25 t biler. Reelt er vi over 50% af alle biler der er el/hybrid. Norge har 94% i el-bil salg.
Andre lande er bagud ift. norden – men det skyldes primært at der ikke er afgifter på biler som i DK. Her er det markedskræfterne der bestemmer. I DK er biler under 450tkr afgiftsfrie – så du får bil for alle pengene, modsat fossile biler. En fossilbil til ca. 450 tkr. er kun ren bil for 200 tkr.
Nogle bilmærker stopper med at producere fossilbiler og overgår til el-biler fra 2026 og frem. Fra 2033 er alle el-biler (EU-krav).
Der kommer mange mærker nu – kineserne kommer og der er pt 83 ansøgninger. Kina vil ikke sælge billigere men bilerne skal bare være bedre. Kineserne fører på el-teknologien og batterier. EU er påbegyndt produktion af batterier, og udviklingen går stærkt. En tommelfingerregel er at teknologien fordobles hvert 7. år.
Rust beskyttelse anbefales af FDM – der er ikke megen erfaring, men det anbefales.
Rækkevidden er meget forskellig. Tesla længst fremme og kan køre 550 km på fuld opladning. Er der campingvogn med så er det ca. halvdelen. FDM har lavet test ved kørsel. Tager en familie af sted på fyldt batteri om morgenen og op af formiddagen gerne vil have en kop kaffe/toiletbesøg og tanker op i en halv time (ikke nødvendigvis fyldt batteri) og kører så videre og først på eftermiddagen frokost og opladning også i 30 min og derefter kører til batteriet er helt fladt. Ja så når man 1.000 km og det er mere end man kan køre på en dag. Så rækkevidde er ikke et problem.
78% oplader hjemme, 19% offentlig, 3% langtur. Hjemme kan du oplade med op til 11kWh og på lade standere helt op til 150 kWh. Et batteri har ca. mellem 80 – 100 kWh. Kørsel på 1 liter benzin er cva 15 km og kørsel på 1 kWh er 5 km. Så lader du op til 1,5 kr. kWh om natten betaler du 4,50 kr. for kørsel som svarer til 1 liter benzin.
Rækkevidde er afhængig af mange forhold. Varme i bilen tages fra batteri, hvorimod i fossilbiler er varmen overskudsvarme og ”koster” ingenting i km regnskabet. Frost betyder også noget. Batteri skal varmes op og bruger fra batteriet.
Undervejs blev der stillet spørgsmål – også om forsyningssikkerhed, batterityper og holdbarhed, lade standere og kapacitet og meget mere.
Plancher indsættes under billeder når vi får den fra Søren. Der var store klapsalver til en veloplagt foredragsholder der vitterlig godt vidste hvad han talte om.
Referent Kjeld Olsen
Referat af møde 31. januar 2024
Niels Eberling fortæller om sit liv.
Niels Eberling fortalte at han var 83 år og siddende pga sygdom. Det kunne forsamlingen overhovedet ikke mærke. Niels fortalte om sin slægtshistorie frem til ca 1952 – og en skvalp.
Der er plads til et nyt foredrag.
Niels startede med at fortælle det hele startede i august 1878 på Christiansshavn, hvor der boede en familie der var pæredansk på trods af navnet Heinrich Theodor Eberling med hustru og 2 børn. De boede i en – for den tid – stor lejlighed på 55 m2. Heinrich søgte og fik job som rodemester (skatteopkræver).
En dag ringede det på døren og der var ingen udenfor udover et pigebarn i et tæppe med et brev fra ukendte men fattige forældre der ikke havde mulighed for at opfostre og føde barnet – men rodemesteren havde godt job og en stor lejlighed, så det anonyme par håbede.
Og sådan blev Agnes Wilhelmine – som er Niels bedstemor – adopteret og blev en del af familien Eberling.
Da Agnes var 18 år blev hun gift med en glarmester – som ved at se gennem vinduerne også fik smag og var utro. Det var for meget for Agnes som satte glarmesteren for døren og blev skilt – helt uhørt på det tidspunkt at det var en kvinde der kunne søge skilsmisse. Ikke som i dag; men med en separations periode på 7 år uden at måtte være utro. 7 år er meget lang tid for en ung kvinde!! Agnes kom retur til adoptivforældre på Chr. Havn. Efter ca 1 år fandt Agnes sørme endnu en glarmester og fik barn (dvs. Niels far Erik). Det var jo at komme i uføre!! idet Niels far Erik blev født udenfor ægteskab og derfor var uægte.
Niels’ bedstefar søgte job som glarmester, men der er ikke mange job i København – men efter mange cykelture fandt han i Faxe en forretning og blev glarmester der.
Niels far Erik voksede op i Faxe og gik i borger- og realskole og blev elev i Faxe bank. Efter uddannelsen fik Erik job i Handelsbanken og var åbenbar god. Erik ville gerne se denne verden og fik via Handelsbanken plads i Dresdener Bank i 1934.
Vi skal huske at vi er i 1930-erne og i 1933 blev Hitler rigskansler for det tyske rige.
Om lørdagen gik man på gaden iført gul skjorte og nazi armbind. Erik ville dog ikke give den sædvanlige hitler-hilsen men honnør. Det var ilde set, og Dresdener Bank sagde han ikke kunne opføres sig sådan – så Erik blev forflyttet til Østrig Wien i 1935. Der var fred og ro i Wien som havde mange jøder 67.000 (mod 7.000 i dag!!)
I Wien møder Erik en jødisk kvinde Regina Klausner og det var jo frygtsomt på den tid. De mødtes hemmeligt i skoven. En jødisk kvinde skulle gifte sig med en jøde – sådan var det!! Niels far Erik var jo ikke jøde.
Erik blev præsenteret for familien der tog godt imod ham – lige indtil de fandt ud af at han ikke var jøde. Så var der ballade. Regina ville giftes med Erik; men familien prøvede at forpurre det ved møder med den ortodokse jødiske menighed.
Det gik sådan at Erik og Regina blev gift i Wien i 1937 på rådhuset. Hele rådhushallen (lidt større en København) var besat med stolerækker og en gang i mellem. På hver side sad hhv. brudens og gommens familier.
Niels havde inviteret sine forældre fra Faxe som kom derned med tog og 7 skift. Det tod 30 timer på 3. klasse med træsæder. De havde taget madkasser med i en hø-kasse så de fik noget at spise.
Den ene side var kun besøgt af Niels forældre – og der var lidt tumultagtige scener på brudens side. Der var helt fyldt op i den side. Det var bestemt ikke velset de blev gift.
Niels far Erik var jo uddannet i en bank – så han var klar over at det var dyrt at have forældre på besøg, så han kørte sine forældre til banegården umiddelbart efter. En togtur på 30 timer for kun af se et bryllup og lige så lang tid hjem.
Men det var alligevel en succes for Niels forældre som nu kunne sige det havde været i udlandet og de havde faktisk mad til hele hjemturen også.
I 1938 annekterede Tyskland Østrig – og der var tilsyneladende tilfredshed blandt østrigerne for de stod i lange rækker med tyske nazi-flag da soldaterne invaderede Østrig (selv borgmesteren). Utroligt at østrigere havde tyske nazi-flag liggende.
Tyskerne påbegyndte ”flytningen” af rene jøder som blev sendt til arbejdslejre – og man hverken så eller hørte mere til dem. De jødiske lejligheder blev overtaget af nazi-folk. Niels mormor (Reginas mor) blev i 1938 afhentet og døren sparket in og hun blev smidt ned af trapperne fra 4. sal – og hun overlevede ikke.
Efter de rene jøder var flyttet begyndte man med blandede ægteskaber. Niels far Erik var dog ikke bekymret for han havde sit danske pas, og Regina blev ved ægteskabet også dansk statsborger. Så de følte sig sikre med de danske pas. Niels blev født 6. august 1940 og 7 uger efter blev mor Regina anholdt (sammen med Niels) og Erik blev smidt ud af landet.
Regina og Niels blev i kreaturvogne kørt til Dachau i Sydtyskland ved München. Her blev jøderne opstillet i rækker (unge/friske – gamle/syge osv.). Regina fik 2 valgmuligheder 1) bordel for tyske officerer eller 2) arbejde på hospitalet hvilket hun valgte. Baggrunden var også, at Regina havde været hjælper for en jødisk kirurg (der som den eneste i verden kunne operere tumor i bughulen) så Regina troede???
Men men - Regina blev forsøgsperson i forbindelse med forskning i penicillin. Regina blev sprættet op fra underlivet og op til halsen og var sengeliggende med ulidelige smerter i 2 år. Tænk 2 år.
Niels var blevet fjernet; men ved ikke hvor han har været. Et er sikkert og det er at han ikke har den jødiske tatovering på underarmen. Niels så jo arisk ud, så man mener han har være ”kidnappet” til ufrugtbar frue til officer familie udenfor Dachau. Officerskoner skulle jo iflg. Hitler producere børn til krigen og fremtiden.
I 1942 var der en kommandant fra Auschwitz Rudolf Höss (henrettet april 1947) der havde tumor i bughulen. De fandt ud af at der var denne jødiske kvindelige kirurg der kunne operere (med gode resultater) – og så var jøder gode nok. Kirurgen blev hidkaldt; men ville kun operere hvis det gamle team blev samlet (herunder Regina) og at det foregik i kirurgens gamle hospitalsområde. Sådan blev det.
Regina skulle med – men nægtede at deltage uden sin søn Niels (det har han aldrig glemt hende for) som nu var omkring 2 år. Sådan blev det, men hvorfra han kom vides ikke.
Operationen gik godt og teamet plejede Oberststurmbandfüreren godt i over et halvt år – og han blev rask.
Kirurgen bad om hjælp til at komme ud af Tyskland – for nu havde de jo reddet hans liv. Efter at have undersøgt det fik de 3 (kirurg, Regina og Niels) udrejsepas underskrevet af selveste Hitlers personlige sekretær Martin Bormann. Det var dog ikke så nemt at rejse i det kendte jødiske stribede tøj. For hver gang de var på toget blev de jo smidt ud af konduktøren – og så måtte de kontakte Bormann der bekræftede at netop de 3 godt måtte rejse. De kom til Gdansk efter 3 måneder og en polsk fiskekutter sejlede dem til Höganæs. Kirurg blev i Sverige og blev læge på Karolinska sygehus i Göteborg. Regina (og Niels) ville til Danmark. Regina havde hørt om fredelige øer der hed Færøerne (troede nok det var småøer i Danmark).
Efter lange ture med fiskekuttere til Orkney-øerne, Shetlandsøerne og flere andre havnede de i Torshavn på Færøerne De kunne jo kun tysk. Der var en færøsk familie der fik Regina indlagt på sygehus (og der var hun resten af krigen) og den færøske familie passede Niels. Niels boede der.
Niels og Regina blev hentet af Erik i 1946 – Regina døde i 1952 som følge af alle de lidelser hun havde været udsat for i de 2 år hun var forsøgsperson.
Niels kom i dansk skole – kunne kun tysk – og fik mange læsterlige tæsk af skolekammeraterne – der jo godt vidste at tyskere var fjenden. Det motiverede Niels til hurtigt at lære det danske sprog til fuldkommenhed.
Tiden var nu gået og vi mangler jo rigtig mange år af Niels liv. Niels er jøde – men ikke praktiserende og heller ikke troende; men han er omskåret som jøder er (men ville ikke dokumentere det – hæ hæ)
Vi sad alle og var helt stille og kunne godt fornemme hvor forfærdelige ting jøderne var igennem. Det var helt fantastisk at Niels uden støttepapirer holde foredraget og han talte uafbrudt.
Referent Kjeld Olsen
Niels Eberling fortæller om sit liv.
Niels Eberling fortalte at han var 83 år og siddende pga sygdom. Det kunne forsamlingen overhovedet ikke mærke. Niels fortalte om sin slægtshistorie frem til ca 1952 – og en skvalp.
Der er plads til et nyt foredrag.
Niels startede med at fortælle det hele startede i august 1878 på Christiansshavn, hvor der boede en familie der var pæredansk på trods af navnet Heinrich Theodor Eberling med hustru og 2 børn. De boede i en – for den tid – stor lejlighed på 55 m2. Heinrich søgte og fik job som rodemester (skatteopkræver).
En dag ringede det på døren og der var ingen udenfor udover et pigebarn i et tæppe med et brev fra ukendte men fattige forældre der ikke havde mulighed for at opfostre og føde barnet – men rodemesteren havde godt job og en stor lejlighed, så det anonyme par håbede.
Og sådan blev Agnes Wilhelmine – som er Niels bedstemor – adopteret og blev en del af familien Eberling.
Da Agnes var 18 år blev hun gift med en glarmester – som ved at se gennem vinduerne også fik smag og var utro. Det var for meget for Agnes som satte glarmesteren for døren og blev skilt – helt uhørt på det tidspunkt at det var en kvinde der kunne søge skilsmisse. Ikke som i dag; men med en separations periode på 7 år uden at måtte være utro. 7 år er meget lang tid for en ung kvinde!! Agnes kom retur til adoptivforældre på Chr. Havn. Efter ca 1 år fandt Agnes sørme endnu en glarmester og fik barn (dvs. Niels far Erik). Det var jo at komme i uføre!! idet Niels far Erik blev født udenfor ægteskab og derfor var uægte.
Niels’ bedstefar søgte job som glarmester, men der er ikke mange job i København – men efter mange cykelture fandt han i Faxe en forretning og blev glarmester der.
Niels far Erik voksede op i Faxe og gik i borger- og realskole og blev elev i Faxe bank. Efter uddannelsen fik Erik job i Handelsbanken og var åbenbar god. Erik ville gerne se denne verden og fik via Handelsbanken plads i Dresdener Bank i 1934.
Vi skal huske at vi er i 1930-erne og i 1933 blev Hitler rigskansler for det tyske rige.
Om lørdagen gik man på gaden iført gul skjorte og nazi armbind. Erik ville dog ikke give den sædvanlige hitler-hilsen men honnør. Det var ilde set, og Dresdener Bank sagde han ikke kunne opføres sig sådan – så Erik blev forflyttet til Østrig Wien i 1935. Der var fred og ro i Wien som havde mange jøder 67.000 (mod 7.000 i dag!!)
I Wien møder Erik en jødisk kvinde Regina Klausner og det var jo frygtsomt på den tid. De mødtes hemmeligt i skoven. En jødisk kvinde skulle gifte sig med en jøde – sådan var det!! Niels far Erik var jo ikke jøde.
Erik blev præsenteret for familien der tog godt imod ham – lige indtil de fandt ud af at han ikke var jøde. Så var der ballade. Regina ville giftes med Erik; men familien prøvede at forpurre det ved møder med den ortodokse jødiske menighed.
Det gik sådan at Erik og Regina blev gift i Wien i 1937 på rådhuset. Hele rådhushallen (lidt større en København) var besat med stolerækker og en gang i mellem. På hver side sad hhv. brudens og gommens familier.
Niels havde inviteret sine forældre fra Faxe som kom derned med tog og 7 skift. Det tod 30 timer på 3. klasse med træsæder. De havde taget madkasser med i en hø-kasse så de fik noget at spise.
Den ene side var kun besøgt af Niels forældre – og der var lidt tumultagtige scener på brudens side. Der var helt fyldt op i den side. Det var bestemt ikke velset de blev gift.
Niels far Erik var jo uddannet i en bank – så han var klar over at det var dyrt at have forældre på besøg, så han kørte sine forældre til banegården umiddelbart efter. En togtur på 30 timer for kun af se et bryllup og lige så lang tid hjem.
Men det var alligevel en succes for Niels forældre som nu kunne sige det havde været i udlandet og de havde faktisk mad til hele hjemturen også.
I 1938 annekterede Tyskland Østrig – og der var tilsyneladende tilfredshed blandt østrigerne for de stod i lange rækker med tyske nazi-flag da soldaterne invaderede Østrig (selv borgmesteren). Utroligt at østrigere havde tyske nazi-flag liggende.
Tyskerne påbegyndte ”flytningen” af rene jøder som blev sendt til arbejdslejre – og man hverken så eller hørte mere til dem. De jødiske lejligheder blev overtaget af nazi-folk. Niels mormor (Reginas mor) blev i 1938 afhentet og døren sparket in og hun blev smidt ned af trapperne fra 4. sal – og hun overlevede ikke.
Efter de rene jøder var flyttet begyndte man med blandede ægteskaber. Niels far Erik var dog ikke bekymret for han havde sit danske pas, og Regina blev ved ægteskabet også dansk statsborger. Så de følte sig sikre med de danske pas. Niels blev født 6. august 1940 og 7 uger efter blev mor Regina anholdt (sammen med Niels) og Erik blev smidt ud af landet.
Regina og Niels blev i kreaturvogne kørt til Dachau i Sydtyskland ved München. Her blev jøderne opstillet i rækker (unge/friske – gamle/syge osv.). Regina fik 2 valgmuligheder 1) bordel for tyske officerer eller 2) arbejde på hospitalet hvilket hun valgte. Baggrunden var også, at Regina havde været hjælper for en jødisk kirurg (der som den eneste i verden kunne operere tumor i bughulen) så Regina troede???
Men men - Regina blev forsøgsperson i forbindelse med forskning i penicillin. Regina blev sprættet op fra underlivet og op til halsen og var sengeliggende med ulidelige smerter i 2 år. Tænk 2 år.
Niels var blevet fjernet; men ved ikke hvor han har været. Et er sikkert og det er at han ikke har den jødiske tatovering på underarmen. Niels så jo arisk ud, så man mener han har være ”kidnappet” til ufrugtbar frue til officer familie udenfor Dachau. Officerskoner skulle jo iflg. Hitler producere børn til krigen og fremtiden.
I 1942 var der en kommandant fra Auschwitz Rudolf Höss (henrettet april 1947) der havde tumor i bughulen. De fandt ud af at der var denne jødiske kvindelige kirurg der kunne operere (med gode resultater) – og så var jøder gode nok. Kirurgen blev hidkaldt; men ville kun operere hvis det gamle team blev samlet (herunder Regina) og at det foregik i kirurgens gamle hospitalsområde. Sådan blev det.
Regina skulle med – men nægtede at deltage uden sin søn Niels (det har han aldrig glemt hende for) som nu var omkring 2 år. Sådan blev det, men hvorfra han kom vides ikke.
Operationen gik godt og teamet plejede Oberststurmbandfüreren godt i over et halvt år – og han blev rask.
Kirurgen bad om hjælp til at komme ud af Tyskland – for nu havde de jo reddet hans liv. Efter at have undersøgt det fik de 3 (kirurg, Regina og Niels) udrejsepas underskrevet af selveste Hitlers personlige sekretær Martin Bormann. Det var dog ikke så nemt at rejse i det kendte jødiske stribede tøj. For hver gang de var på toget blev de jo smidt ud af konduktøren – og så måtte de kontakte Bormann der bekræftede at netop de 3 godt måtte rejse. De kom til Gdansk efter 3 måneder og en polsk fiskekutter sejlede dem til Höganæs. Kirurg blev i Sverige og blev læge på Karolinska sygehus i Göteborg. Regina (og Niels) ville til Danmark. Regina havde hørt om fredelige øer der hed Færøerne (troede nok det var småøer i Danmark).
Efter lange ture med fiskekuttere til Orkney-øerne, Shetlandsøerne og flere andre havnede de i Torshavn på Færøerne De kunne jo kun tysk. Der var en færøsk familie der fik Regina indlagt på sygehus (og der var hun resten af krigen) og den færøske familie passede Niels. Niels boede der.
Niels og Regina blev hentet af Erik i 1946 – Regina døde i 1952 som følge af alle de lidelser hun havde været udsat for i de 2 år hun var forsøgsperson.
Niels kom i dansk skole – kunne kun tysk – og fik mange læsterlige tæsk af skolekammeraterne – der jo godt vidste at tyskere var fjenden. Det motiverede Niels til hurtigt at lære det danske sprog til fuldkommenhed.
Tiden var nu gået og vi mangler jo rigtig mange år af Niels liv. Niels er jøde – men ikke praktiserende og heller ikke troende; men han er omskåret som jøder er (men ville ikke dokumentere det – hæ hæ)
Vi sad alle og var helt stille og kunne godt fornemme hvor forfærdelige ting jøderne var igennem. Det var helt fantastisk at Niels uden støttepapirer holde foredraget og han talte uafbrudt.
Referent Kjeld Olsen
Rejsefortælling af Bo Slemming,
Køge den 23. januar 2024.
Bo er tilflyttet Køge, hvor både han og hans hustru Signe trives og er blevet meget glade for byen.
Bo havde afsluttet sit arbejdsliv og grublede over hvad søren han nu skulle finde på. Familien har gennem flere år haft et hus på den græske ø Lesbos, så tankerne om at tage turen derned på cykel r umsterede oftere og oftere i hans hoved. – Hvorfor ikke? – Dog ville han gerne have sin hustru Signe med. Efter flere kompromisser blev der indkøbt en EL-Cykel til Signe, der aldrig havde kørt så langt og så hver dag; og det blev accepteret at hun ville stå af når de kom til Wien.
Efter først at have overstået Coronasygdommen, og var blevet vaccineret, blev turen mere konkret, og i begyndelsen af september 2021 startede de med cyklerne pumpet turen fra Køge med kurs mod den græske ø Lesbos.
De kom på første dagen til Rostock, hvor de skulle have første overnatning.
Det gik dog ikke lige som Bo havde tænkt sig. De havde ingen reservation, og måtte derfor køre fra hotel til hotel for at finde en overnatningsmulig. – Det faldt ikke i god jord hos Signe. En dårlig start og strategien måtte justeres, så der altid var en overnatningsreservation ved dagens mål by. Det blev dog pointeret for Signe at dette var ikke en sightseeingtur, men en cykeltur, så der skulle køres hver dag.
Bo fortalte om ruten, hvor der blev kørt gennem Danmark, Tyskland, Tjekkiet, Østrig, Slovakiet, Ungarn, Serbien, Nordmakedonien og derfra til Grækenland. En tur på 2700 km.
Signe stod som aftalt af i Wien, og tog flyet hjem. El Cyklen blev sendt med fragtmand, da den ikke kunne medtages i flyet pga. batteriet. Det er ikke tilladt at medtage batterier af den størrelse i et fly.
En cykeltur der blev foretaget i utroligt dejligt vejr med solskin hver dag, og kun en svag vind. Uden punkteringer helt frem til Wien, - dog punkterede Bo efterfølgende en dag, og havde problemer med at få fundet årsagen til
punkteringerne. Det kostede 4 lapper på samme dag!
Det blev virkelig en kulturel og menneskelig oplevelse, der tog 26 dage. Jo nærmere Bo kom Grækenland, blev euforien og adrenalinen stærkere og stærkere. – Var nu så tæt på målet, hvor familie og venner var samlet til at
tage imod ham. – Det lykkedes!
Køge den 23. januar 2024.
Bo er tilflyttet Køge, hvor både han og hans hustru Signe trives og er blevet meget glade for byen.
Bo havde afsluttet sit arbejdsliv og grublede over hvad søren han nu skulle finde på. Familien har gennem flere år haft et hus på den græske ø Lesbos, så tankerne om at tage turen derned på cykel r umsterede oftere og oftere i hans hoved. – Hvorfor ikke? – Dog ville han gerne have sin hustru Signe med. Efter flere kompromisser blev der indkøbt en EL-Cykel til Signe, der aldrig havde kørt så langt og så hver dag; og det blev accepteret at hun ville stå af når de kom til Wien.
Efter først at have overstået Coronasygdommen, og var blevet vaccineret, blev turen mere konkret, og i begyndelsen af september 2021 startede de med cyklerne pumpet turen fra Køge med kurs mod den græske ø Lesbos.
De kom på første dagen til Rostock, hvor de skulle have første overnatning.
Det gik dog ikke lige som Bo havde tænkt sig. De havde ingen reservation, og måtte derfor køre fra hotel til hotel for at finde en overnatningsmulig. – Det faldt ikke i god jord hos Signe. En dårlig start og strategien måtte justeres, så der altid var en overnatningsreservation ved dagens mål by. Det blev dog pointeret for Signe at dette var ikke en sightseeingtur, men en cykeltur, så der skulle køres hver dag.
Bo fortalte om ruten, hvor der blev kørt gennem Danmark, Tyskland, Tjekkiet, Østrig, Slovakiet, Ungarn, Serbien, Nordmakedonien og derfra til Grækenland. En tur på 2700 km.
Signe stod som aftalt af i Wien, og tog flyet hjem. El Cyklen blev sendt med fragtmand, da den ikke kunne medtages i flyet pga. batteriet. Det er ikke tilladt at medtage batterier af den størrelse i et fly.
En cykeltur der blev foretaget i utroligt dejligt vejr med solskin hver dag, og kun en svag vind. Uden punkteringer helt frem til Wien, - dog punkterede Bo efterfølgende en dag, og havde problemer med at få fundet årsagen til
punkteringerne. Det kostede 4 lapper på samme dag!
Det blev virkelig en kulturel og menneskelig oplevelse, der tog 26 dage. Jo nærmere Bo kom Grækenland, blev euforien og adrenalinen stærkere og stærkere. – Var nu så tæt på målet, hvor familie og venner var samlet til at
tage imod ham. – Det lykkedes!
Referat af møde 16. januar 2024 - Bo Tao Michaelis - Hemingway
I gen i år havde vi besøg af Bo Tao Michaelis, der fortalte om Ernest Hemingway med flere afstikkere til venner, familiemedlemmer og andre forfattere til Hemingway.
Vi havde fuldt hus, med venteliste og som sidste år var det også en fejring af vores fødselsdag, hvor styrelsen igen havde brygget Virgin Mojitos (alkoholfrie).
Der blev sunget og budt velkommen til 3 nye medlemmer. – Desværre er der fortsat venteliste, men vi kan ikke tage flere ind som det ser ud nu, med den lange venteliste på vores arrangementer.
Bo Tao Michaelis:
Uden manus eller power point præsentationer gik Bo i gang med at fortælle og han evner virkelig at fortælle historien om Ernest Hemingway. Et emne som han måske kan være lidt nørdet af. - men på den gode måde! ”undervejs omtalte han sig selv som en Hemingway nørd”
Mange af os fik hørt Bo’s indlæg sidste år, og Torben Jensen lavede er meget fint referat, der også dækker en stor del af dagens indlæg.
Vi fik nogle flere detaljer med, som at han blev såret af en granat, og opereret for 22 granatsplinter.
Hans opdragelse var især påvirket af hans mor, der var meget dominerende og børn blev opdraget og opdelt i køn. Man havde kun sex, hvis man ønskede af få børn. Man gik med rank ryg og havde hænderne oven på dynen, når man lagde sig i seng! – Det hed sig at mænd der onanerede, fik krum ryg.
Ernest Hemingway blev gift 4 gange og fik 3 børn, men det var eventyrerne der drev ham rundt. Til Europa flere gange og ud over Italien kom han til Paris, hvor han levede et liv med forfatterfællesskaber og med kunstnere i de brølende 20 ere. Paris blev levet på godt og ondt med mange fortællinger om det glamourøse liv. Druk og fuldskabskonflikter, der fik den boksestærke Ernest Hemingway til at bruge næverne, når tid og tilfældet var til stede. Oftes som udgang på en våd aften.
Tilbage i Chicago igen og blev sportsjournalist og gift med Hadley , der var en stor og flot kvinde, med hvem han fik et barn. Det siges at han sikkert havde fået et granat chok fra tiden i Italien eller som det kaldes i dag PTSD. Det blev svært og han begyndte at drikke mere og mere.
På hans stambeværtning mødte han Pauline, der var en flot, spinkel og velhavende kvinde. Og Ernest lod sig forføre! Hun ville til Paris, der var byen, hvor der skete noget og Ernest tog med hende derover. Blev gift med hende og de fik 2 børn sammen. De lever livet og da Pauline er meget velhavende med slægt fra Sydstaterne i Amerika, finder de på at tage på Safari til Afrika. Her møder de Bror Blixen, der var gift med Karen Blixen. Han var meget kendt som storvildtjæger i Kenya, og han ledte safarituren for Pauline og Ernest Hemingway. Via denne forbindelse kom Ernest Hemingway også til at kende Karen Blixen. Så gode venner, at Bror besøger Ernest i USA.
Efter perioden og livet i Paris tager familien tilbage til USA og Pauline køber et hus i Key West til dem. Det ligger fantastisk flot tæt på havet, og ganske kort til Cuba. Ernest køber en båd, så han kan sejle ud og fiske og tage til Cuba, hvor der ikke er alkohol restriktioner. I dag findes hans stamværtshus fortsat på Key West.
Igen drager Ernest til Europa, hvor han dækker den spanske borgerkrig, Han skilles fra Pauline og bliver gift med Martha, som han er gift med i 5 år under den anden verdenskrig. Arbejder som krigskorrespondent for en amerikansk avis, der gerne vil høre hvad der sker i Europa. Da han mødes med Martha, der også er journalist, drager de først til Kina og følger der krigen mellem Japan og Kina, og senere tilbage til Europa nærmere London. Her møder han Mary og bliver gift for 4 gang.
Sammen flytter de til Cuba, hvor de slår sig ned, og hvor Ernest Hemingway senere dør i en skudulykke. – Sandsynligvis selvmord! Huset på Cuba er i dag Hemingway museum.
Tak til en utrolig inspirerende fortæller Bo Tao Michaelis.
Endnu en dejlig formiddag i hyggeligt selskab.
For referat: Torben Bo
I gen i år havde vi besøg af Bo Tao Michaelis, der fortalte om Ernest Hemingway med flere afstikkere til venner, familiemedlemmer og andre forfattere til Hemingway.
Vi havde fuldt hus, med venteliste og som sidste år var det også en fejring af vores fødselsdag, hvor styrelsen igen havde brygget Virgin Mojitos (alkoholfrie).
Der blev sunget og budt velkommen til 3 nye medlemmer. – Desværre er der fortsat venteliste, men vi kan ikke tage flere ind som det ser ud nu, med den lange venteliste på vores arrangementer.
Bo Tao Michaelis:
Uden manus eller power point præsentationer gik Bo i gang med at fortælle og han evner virkelig at fortælle historien om Ernest Hemingway. Et emne som han måske kan være lidt nørdet af. - men på den gode måde! ”undervejs omtalte han sig selv som en Hemingway nørd”
Mange af os fik hørt Bo’s indlæg sidste år, og Torben Jensen lavede er meget fint referat, der også dækker en stor del af dagens indlæg.
Vi fik nogle flere detaljer med, som at han blev såret af en granat, og opereret for 22 granatsplinter.
Hans opdragelse var især påvirket af hans mor, der var meget dominerende og børn blev opdraget og opdelt i køn. Man havde kun sex, hvis man ønskede af få børn. Man gik med rank ryg og havde hænderne oven på dynen, når man lagde sig i seng! – Det hed sig at mænd der onanerede, fik krum ryg.
Ernest Hemingway blev gift 4 gange og fik 3 børn, men det var eventyrerne der drev ham rundt. Til Europa flere gange og ud over Italien kom han til Paris, hvor han levede et liv med forfatterfællesskaber og med kunstnere i de brølende 20 ere. Paris blev levet på godt og ondt med mange fortællinger om det glamourøse liv. Druk og fuldskabskonflikter, der fik den boksestærke Ernest Hemingway til at bruge næverne, når tid og tilfældet var til stede. Oftes som udgang på en våd aften.
Tilbage i Chicago igen og blev sportsjournalist og gift med Hadley , der var en stor og flot kvinde, med hvem han fik et barn. Det siges at han sikkert havde fået et granat chok fra tiden i Italien eller som det kaldes i dag PTSD. Det blev svært og han begyndte at drikke mere og mere.
På hans stambeværtning mødte han Pauline, der var en flot, spinkel og velhavende kvinde. Og Ernest lod sig forføre! Hun ville til Paris, der var byen, hvor der skete noget og Ernest tog med hende derover. Blev gift med hende og de fik 2 børn sammen. De lever livet og da Pauline er meget velhavende med slægt fra Sydstaterne i Amerika, finder de på at tage på Safari til Afrika. Her møder de Bror Blixen, der var gift med Karen Blixen. Han var meget kendt som storvildtjæger i Kenya, og han ledte safarituren for Pauline og Ernest Hemingway. Via denne forbindelse kom Ernest Hemingway også til at kende Karen Blixen. Så gode venner, at Bror besøger Ernest i USA.
Efter perioden og livet i Paris tager familien tilbage til USA og Pauline køber et hus i Key West til dem. Det ligger fantastisk flot tæt på havet, og ganske kort til Cuba. Ernest køber en båd, så han kan sejle ud og fiske og tage til Cuba, hvor der ikke er alkohol restriktioner. I dag findes hans stamværtshus fortsat på Key West.
Igen drager Ernest til Europa, hvor han dækker den spanske borgerkrig, Han skilles fra Pauline og bliver gift med Martha, som han er gift med i 5 år under den anden verdenskrig. Arbejder som krigskorrespondent for en amerikansk avis, der gerne vil høre hvad der sker i Europa. Da han mødes med Martha, der også er journalist, drager de først til Kina og følger der krigen mellem Japan og Kina, og senere tilbage til Europa nærmere London. Her møder han Mary og bliver gift for 4 gang.
Sammen flytter de til Cuba, hvor de slår sig ned, og hvor Ernest Hemingway senere dør i en skudulykke. – Sandsynligvis selvmord! Huset på Cuba er i dag Hemingway museum.
Tak til en utrolig inspirerende fortæller Bo Tao Michaelis.
Endnu en dejlig formiddag i hyggeligt selskab.
For referat: Torben Bo
Referat af møde med borgmester Marie Stærke om Køges planer i 2024 – 9. januar 2024
Der var 50 deltagere til mødet (max og desværre 9 på venteliste).
Vi startede med at synge: Spurven sidder stumt bag kvist (Thorvald Aagaard 1915, Jeppe Aakjær 1910)
Herefter præsentation af nye medlemmer. Leif Harrild beklagede at der for første gang var venteliste til mødet – og det var jo ikke heldigt, når han til de 5 nye medlemmer havde forberedt en kort præsentation. Der var dog 2 af de 5 nye medlemmer til stede:
Per Hansen og Niels Prahl præsenterede sig hver for sig og blev mødt med akklamation. (Vi har fået foto og tekst til Blå Bog så vent lige et par dage – så er de på hjemmesiden).
Marie Stærke kom præcis som aftalt kl. 10 – og hun havde haft en lidt ”hård” morgen. Datter blev teenager i dag (og det medførte et stort tillykke fra salen – og også held og lykke de næste 5-7 år). Herudover havde Marie ”pippet” om Socialdemokraters modtagelse af ordener fra kongehuset. Hidtil har det siden påskekrisen i 1920 været sådan at man ikke ville modtage ordener/medaljer fra kongehuset. Nu er der gået 100 år og godt samspil mellem kongehuset og demokratiet. (Senere på dagen havde der været møde i den socialdemokratiske folketingsgruppe og de besluttede, at det fremover var ok at modtage ordener/medaljer fra kongehuset).
Marie indledte med at det jo havde været en anderledes indgang til 2024 pga. af vejret onsdag den 3. januar. Vi havde fået orientering om, at uvejr var på vej og DMI havde vurderet forhøjet vandstand på 110 og max 120 cm. Det var en grænse som vi godt kunne håndtere. Der blev derfor ikke opsat watertubes eller andre tiltag.
MEN onsdag morgen kl. 04.36 ændrede DMI varslet samt vejrskifte, og vandstanden blev skønnet til 155 cm.!!! Det var Køge ikke forberedt på!! Og vi har jo set konsekvenserne ved disse fejlskøn. Skaderne i januar oversteg faktisk dem i oktoberstormen hvor vi var forberedte.
Det har fået Marie til at tænke på at der skal ændres beredskabsplaner – så vi udover DMI-varsler forbereder os på noget værre vejr. Marie har talt med borgmester i Solrød og oprettelse af et korps af frivillige der kan hjælpe til. Marie nævnte at hun i oktober 2023 var med som frivillig ved en watertube. Det er ligesom en presenning der strækkes ud og så skal der fyldes vand i. Der er så på watertuben nogle håndtag man kan holde i for at sikre vandet kommer i gennem. Der skal altså bruges mange folk!!. Det blæste som bekendt i oktober, og Marie som holdt en del af presenningen (Watertuben) blev jo næsten blæst væk. Så det er altså ikke bare lige. Det tog 6 timer at fylde en watertube med vand ved Blegdammen.
Marie finder også at et korps af frivillige med lokalkendskab ville være godt. De har jo set hvordan det tidligere har udviklet sig.
Andre forhold var jo f.eks. el. Når der er vandindtrængen i husene, skal der bruges strøm hertil, og når beboere så er boende i f.eks. campingvogne ved siden af – ja så er der brug for dobbelt så meget strøm. Det var vi ikke forberedt på – og el-selskab var noget træge til at hjælpe.
Der må arbejdes på kystsikring – og det skal jo ske med nabokommunerne, for vandet stopper jo ikke ved kommunegrænsen. Vi skal overveje og arbejde videre med sluseport eller ekstra sluse v. Toldbodvej. Arbejdet med dige pågår også og starter i 2025 og er færdigt i 2026. Der er afsat penge i budgettet. Projektet koster ca. 150 mio.kr og vi får 52 mio.kr. fra staten.
Budget 2024 kom i hus med alle partier og der er også udarbejdet ny planstrategi der er i høring. Senere kommer kommuneplanen med et 12 årigt sigte. Det er denne der revideres hvert 4. år. Her har vi foretaget et nybrud i strategien og sigter nu mod bæredygtighed og grøn omstilling. Nu er natur og grøn omstilling i fokus. Vi sigter ikke mod nye boliger eller øget erhverv, men en sikring af det vi har opnået de sidste 30 år. Køge er nu over landsgennemsnittet i indkomster (ikke meget men en klar forbedring fra tidligere). Vi skal så sikre en bedre offentlig transport.
Marie henviser til hjemmesiden om planstrategien der er på 21 sider og ret læsevenlig.
2024 er der også nybrud i forhold til alle medarbejdere. Vi skal satse på at arbejde sammen med borgerne. Fx foreninger for ensomhed, ældreområdet – hvor halvdelen af klippekortet ved budget 2024 er sparet væk. Vi skal få alle til at tænke: Gør ”jeg” selv noget for mine pårørende på plejehjem. Det kunne jo ligeså godt være den pårørende der kørte beboeren til frisør – og dermed frigav tid for medarbejderne. Vi skal altså arbejde på at ”flytte bolden” tilbage eller væk fra kommunen.
Marie kaldte den en kulturrejse for os alle – altså borgere og medarbejdere. Der er i budget 2024 27 hensigtserklæringer for samarbejde.
Marie afsluttede med at sige, at det går godt i Køge kommune. Flere borgere, flere arbejdspladser og positiv udvikling i økonomien.
Så var der mange spørgsmål. Det var om stevnsvejen. Havneport, kystsikring statsligt eller kommunalt anliggende, visitatorer skal se på ydelse fra kommunen (får du for lidt eller for meget hjælp og arbejde mod at være selvhjulpen) og flere.
Der refereres kun et spørgsmål her. Der blev spurgt om de 3 M er. Margrethe den 2., Mette Frederiksen og Marie Stærke. Den ene går af, den anden er der rygter om et topjob i EU – og hvordan stiller det sig så for de tredje M Marie.
Marie svarede helt kort og præcist, at folketinget ikke var noget for hende. Marie ville hellere være hvor hun kunne se at arbejdet næsten var gået i gang når mødet/beslutningen var taget. Det er mødet med borgene der er på en anden måde.
Marie sagde også, at hun oplevede via sine folketings-venner at det er et hårdt miljø på Christiansborg. Medlemmerne er hele tiden på. Døgnet rundt og utrolig megen presseopmærksomhed.
Det ønsker Marie IKKE at bruge så meget tid på. Hun ville hellere være her – hvis vælgerne ville. Hvis ikke vælgerne vil ja så ved Marie ikke hvad hun skal lave.
Det var en klar og helt ærlig udmelding.
Marie blev mødt med store klapsalver.
Referent Kjeld Olsen
Der var 50 deltagere til mødet (max og desværre 9 på venteliste).
Vi startede med at synge: Spurven sidder stumt bag kvist (Thorvald Aagaard 1915, Jeppe Aakjær 1910)
Herefter præsentation af nye medlemmer. Leif Harrild beklagede at der for første gang var venteliste til mødet – og det var jo ikke heldigt, når han til de 5 nye medlemmer havde forberedt en kort præsentation. Der var dog 2 af de 5 nye medlemmer til stede:
Per Hansen og Niels Prahl præsenterede sig hver for sig og blev mødt med akklamation. (Vi har fået foto og tekst til Blå Bog så vent lige et par dage – så er de på hjemmesiden).
Marie Stærke kom præcis som aftalt kl. 10 – og hun havde haft en lidt ”hård” morgen. Datter blev teenager i dag (og det medførte et stort tillykke fra salen – og også held og lykke de næste 5-7 år). Herudover havde Marie ”pippet” om Socialdemokraters modtagelse af ordener fra kongehuset. Hidtil har det siden påskekrisen i 1920 været sådan at man ikke ville modtage ordener/medaljer fra kongehuset. Nu er der gået 100 år og godt samspil mellem kongehuset og demokratiet. (Senere på dagen havde der været møde i den socialdemokratiske folketingsgruppe og de besluttede, at det fremover var ok at modtage ordener/medaljer fra kongehuset).
Marie indledte med at det jo havde været en anderledes indgang til 2024 pga. af vejret onsdag den 3. januar. Vi havde fået orientering om, at uvejr var på vej og DMI havde vurderet forhøjet vandstand på 110 og max 120 cm. Det var en grænse som vi godt kunne håndtere. Der blev derfor ikke opsat watertubes eller andre tiltag.
MEN onsdag morgen kl. 04.36 ændrede DMI varslet samt vejrskifte, og vandstanden blev skønnet til 155 cm.!!! Det var Køge ikke forberedt på!! Og vi har jo set konsekvenserne ved disse fejlskøn. Skaderne i januar oversteg faktisk dem i oktoberstormen hvor vi var forberedte.
Det har fået Marie til at tænke på at der skal ændres beredskabsplaner – så vi udover DMI-varsler forbereder os på noget værre vejr. Marie har talt med borgmester i Solrød og oprettelse af et korps af frivillige der kan hjælpe til. Marie nævnte at hun i oktober 2023 var med som frivillig ved en watertube. Det er ligesom en presenning der strækkes ud og så skal der fyldes vand i. Der er så på watertuben nogle håndtag man kan holde i for at sikre vandet kommer i gennem. Der skal altså bruges mange folk!!. Det blæste som bekendt i oktober, og Marie som holdt en del af presenningen (Watertuben) blev jo næsten blæst væk. Så det er altså ikke bare lige. Det tog 6 timer at fylde en watertube med vand ved Blegdammen.
Marie finder også at et korps af frivillige med lokalkendskab ville være godt. De har jo set hvordan det tidligere har udviklet sig.
Andre forhold var jo f.eks. el. Når der er vandindtrængen i husene, skal der bruges strøm hertil, og når beboere så er boende i f.eks. campingvogne ved siden af – ja så er der brug for dobbelt så meget strøm. Det var vi ikke forberedt på – og el-selskab var noget træge til at hjælpe.
Der må arbejdes på kystsikring – og det skal jo ske med nabokommunerne, for vandet stopper jo ikke ved kommunegrænsen. Vi skal overveje og arbejde videre med sluseport eller ekstra sluse v. Toldbodvej. Arbejdet med dige pågår også og starter i 2025 og er færdigt i 2026. Der er afsat penge i budgettet. Projektet koster ca. 150 mio.kr og vi får 52 mio.kr. fra staten.
Budget 2024 kom i hus med alle partier og der er også udarbejdet ny planstrategi der er i høring. Senere kommer kommuneplanen med et 12 årigt sigte. Det er denne der revideres hvert 4. år. Her har vi foretaget et nybrud i strategien og sigter nu mod bæredygtighed og grøn omstilling. Nu er natur og grøn omstilling i fokus. Vi sigter ikke mod nye boliger eller øget erhverv, men en sikring af det vi har opnået de sidste 30 år. Køge er nu over landsgennemsnittet i indkomster (ikke meget men en klar forbedring fra tidligere). Vi skal så sikre en bedre offentlig transport.
Marie henviser til hjemmesiden om planstrategien der er på 21 sider og ret læsevenlig.
2024 er der også nybrud i forhold til alle medarbejdere. Vi skal satse på at arbejde sammen med borgerne. Fx foreninger for ensomhed, ældreområdet – hvor halvdelen af klippekortet ved budget 2024 er sparet væk. Vi skal få alle til at tænke: Gør ”jeg” selv noget for mine pårørende på plejehjem. Det kunne jo ligeså godt være den pårørende der kørte beboeren til frisør – og dermed frigav tid for medarbejderne. Vi skal altså arbejde på at ”flytte bolden” tilbage eller væk fra kommunen.
Marie kaldte den en kulturrejse for os alle – altså borgere og medarbejdere. Der er i budget 2024 27 hensigtserklæringer for samarbejde.
Marie afsluttede med at sige, at det går godt i Køge kommune. Flere borgere, flere arbejdspladser og positiv udvikling i økonomien.
Så var der mange spørgsmål. Det var om stevnsvejen. Havneport, kystsikring statsligt eller kommunalt anliggende, visitatorer skal se på ydelse fra kommunen (får du for lidt eller for meget hjælp og arbejde mod at være selvhjulpen) og flere.
Der refereres kun et spørgsmål her. Der blev spurgt om de 3 M er. Margrethe den 2., Mette Frederiksen og Marie Stærke. Den ene går af, den anden er der rygter om et topjob i EU – og hvordan stiller det sig så for de tredje M Marie.
Marie svarede helt kort og præcist, at folketinget ikke var noget for hende. Marie ville hellere være hvor hun kunne se at arbejdet næsten var gået i gang når mødet/beslutningen var taget. Det er mødet med borgene der er på en anden måde.
Marie sagde også, at hun oplevede via sine folketings-venner at det er et hårdt miljø på Christiansborg. Medlemmerne er hele tiden på. Døgnet rundt og utrolig megen presseopmærksomhed.
Det ønsker Marie IKKE at bruge så meget tid på. Hun ville hellere være her – hvis vælgerne ville. Hvis ikke vælgerne vil ja så ved Marie ikke hvad hun skal lave.
Det var en klar og helt ærlig udmelding.
Marie blev mødt med store klapsalver.
Referent Kjeld Olsen